Tal på alkohol i kommunerne
Webudgivelser
bg
bg
Tal på alkohol i kommunerne

Tal på alkohol i kommunerne

Sprogkode: Dansk

Type: Faglig rådgivning

Emner: Alkohol; kommunal sundhedsplanlægning; tal og analyse

Udgiver: Sundhedsstyrelsen

Udgave: 16. april 2010 (data vedr. kønsopdeling i kap. 4 tilføjet 9. juni 2010)

Sidetal: 88 sider

By og år: København 2010

Formater: Webudgivelse

Tal på alkohol i kommunerne
Indhold

Bilag

Tal på alkohol i kommunerne
1. Indledning

Formål

Formålet med denne netpublikation er at give kommunerne en status på alkoholområdet og pege på fremtidige udfordringer. Ønsket er, at publikationens talmateriale kan bidrage til planlægning og udvikling af den kommunale alkoholindsats.

Forebyggelse, tidlig indsats og -behandling på alkoholområdet er et væsentligt indsatsområde for kommunerne. Alkohol har stor betydning for danskernes sundhed. Alkohol er årsag til godt 10 % af danskernes samlede sygdomsbyrde. Med kommunalreformen har kommunerne fået et væsentligt ansvar såvel på det forebyggende som på det behandlende område jævnfør det kommunale ansvar for den borgerrettede forebyggelse samt kommunernes ansvar for den offentligt finansierede alkoholbehandling.

Alkohol medfører betydelige udgifter i kommunerne. De kommunale udgifter går blandt andet til medfinansiering af hospitalsvæsenet i forbindelse med borgernes behandling for følger af et for stort alkoholforbrug og til alkoholbehandling. Men også til sociale udgifter som bl.a. pleje af borgere, overførselsindkomster samt udgifter til pårørende - herunder anbringelse af børn uden for hjemmet.

Når antallet af borgere i offentligt finansieret eller medicinsk alkoholbehandling holdes op i forhold til antallet af alkoholafhængige, indikerer det, at der finder en underbehandling sted. Forebyggelses- og behandlingsmulighederne er gode og der er derfor et stort potentiale i at udnytte disse i højere grad end det sker i dag.

Baggrund

Sundhedsstyrelsen indhenter, behandler og formidler en lang række data om befolkningens sundhed og sundhedsvæsenets virksomhed. Disse sundhedsdata registreres i en række forskellige registre.

Velfungerende kommunale sundhedsindsatser forudsætter bl.a., at kommunerne har adgang til viden og data af betydning for kommunens virksomhed på sundhedsområdet.

I den forbindelse har Sundhedsstyrelsen siden april 2009 stillet et informationsgrundlag til rådighed for kommunerne via KØS (Kommunaløkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag), der er en udvidelse af det datagrundlag, der ligger til grund for beregningerne af den kommunale medfinansiering.

Tal på Sundhed i Kommunerne er et pilotprojekt, som har fokus på en bedre udnyttelse og formidling af den viden, der findes i Sundhedsstyrelsens registre med relevans for kommunerne. Denne netpublikation er en af to analyser, der i første omgang er udarbejdet om henholdsvis alkohol og diabetes.

Projektet Tal på Sundhed i Kommunen skal ses i lyset af Sundhedsstyrelsens ønske om at bidrage til at styrke kommunernes planlægningsgrundlag ved at formidle relevant viden om borgernes sundhedstilstand og forbrug af sundhedsvæsnets ydelser m.v. på kommuneniveau og kombinere dette med faglig analyse.

Tal på alkohol i kommunerne
2. Data og metode

Metoder

Analysen har fokus på:

Alle opgørelserne omhandler aktiviteten for 2008 og inkluderer borgere over 14 år. Opgørelser over dødelighed omfatter dog perioden 2002 til 2008. I opgørelserne er både gengivet landstal og i de tilfælde, hvor det er muligt, de absolutte og relative tal på kommuneniveau. Der er desuden udarbejdet en oversigt over udvalgte alkoholnøgletal på regionalt niveau (se tabel 21). Dette giver kommunerne en mulighed for at vurdere deres egne tal i forhold til de regionale tendenser.

For at kunne relatere data på tværs af kommuner er opgørelserne for behandling, sygelighed og dødelighed samt de sundhedsøkonomiske udgifter i hospitalsvæsenet opgjort pr 1.000 borgere over 14 år korrigeret for forskelle i kommunernes køns- og alderssammensætning. Standardiseringen tager alene højde for køns- og alderssammensætningen og ikke andre socioøkonomiske faktorer som fx uddannelses- eller indkomstniveau eller forskelle i adgang til sundhedsydelser. Sammenligninger mellem kommunerne skal derfor stadig foretages med forsigtighed.

I opgørelserne af sygelighed og dødelighed skal man være opmærksom på, at man ikke umiddelbart kan sammenligne med de tidligere opgørelser fra Sundhedsstyrelsen, da de anvendte diagnosekoder ikke er helt identiske. De tidligere opgørelser indeholdt også diagnosekoder, hvor alkohol ofte spiller en rolle, men hvor alkohol ikke direkte fremgår af diagnosekoden. Nærværende opgørelse er udelukkende baseret på de diagnosekoder, hvor alkohol fremgår af diagnosekoden. Dog er dødsårsager, hvor alkohol er direkte årsag eller har haft en medvirkende årsag til døden, inkluderet i opgørelsen. Det betyder, at der er tale om et underestimat i forhold til alkoholrelateret sygelighed og dødelighed. Baggrunden for at ændre praksis er, at det vurderes, at der blandt læger er større opmærksomhed på alkoholaspektet i forbindelse med diagnosekodningen. Alkohol vil derfor i større udstrækning direkte fremgå af diagnosekodningen. Det skal dog bemærkes, at der ved begge opgørelsesmetoder er usikkerheder.

Registre

Data, der præsenteres i publikationen er baseret på udtræk fra Sundhedsstyrelsens fire registre. Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB), Dødsårsagsregistret, Landspatientregistret (LPR) og DUSAS. Herudover trækkes oplysninger fra følgende eksterne registre: Lægemiddelstatistikregistret (LMR) og Statistikbanken (Danmarks Statistik). De anvendte registre er oprettet på forskellige tidspunkter og ikke mindst med forskellige formål, hvorfor datakvaliteten og anvendeligheden i forhold til netop dette projekt varierer.

Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB)

Sundhedsstyrelsen lancerede NAB den 1. januar 2006. Formålet med registret er at monitorere den offentlig betalte alkoholbehandling i Danmark.

Indberetningen til registret foretages af offentlige alkoholbehandlingsinstitutioner, samt private, selvejende og foreningsejede institutioner, som det offentlige bruger. Private, selvejende og foreningsejede institutioner kan også indberette klienter med privat finansiering.

I starten dækkede registret kun personer i planlagt behandling. I løbet af 2008 blev dette udvidet til også at omfatte akut behandling.

Registret indeholder oplysninger om alkoholforbrug, information om behandling, civilstatus, børn, uddannelse, bopælskommune, tilknytning til arbejdsmarkedet med videre. I NAB indgår desuden oplysninger om familiebehandling.

Da registret er relativt nyt kan der forekomme underrapportering, som bl.a. kan skyldes tekniske problemer i forbindelse med indberetningen og mangelfuld indrapportering. På trods af usikkerheden viser data en trend i forhold til udviklingen i behovet for alkoholbehandling.

Dødsårsagsregistret

Indberetninger til dødsårsagsregistret er baseret på dødsattester, der udfyldes af lægen og indsendes til Sundhedsstyrelsen. Fra 1. januar 2007 indsendes dødsattesterne elektronisk.

Registret indeholder data fra 1973 til 2008. For hver person registreres dødsårsager, dødsmåde, dødsdato, dødssted, køn, alder og bopælskommune.

Landspatientregistret

Oplysninger om alkoholrelateret behandling på hospitaler indberettes til Landspatientregistret (LPR). Dog anvendes det DRG-grupperede LPR, som foruden oplysningerne fra LPR også indeholder oplysninger vedrørende omkostninger til behandlingen.

LPR blev oprettet i 1977, hvor hospitalerne påbegyndte registrering af indlæggelser. Siden er LPR udvidet til også at inkludere skadestue- og ambulante besøg.

I LPR findes blandt andet oplysninger vedrørende hospital, tidspunkt for indlæggelsen, diagnoser, bopælskommune, køn og alder. De DRG-grupperede data indeholder tilmed oplysninger vedrørende omkostninger tilknyttet den enkelte kontakt samt den kommunale medfinansiering.

Lægemiddelstatistikregistret

Lægemiddelstatistikregistret (LMR) indeholder oplysninger om det totale salg af lægemidler i Danmark siden 1994. Indberetningerne sker en gang om måneden fra apoteker, sygehusapoteker, Statens Serum Institut og Danmarks Fødevareforskning. Detailhandlen har siden 2001 indberettet salg af håndkøbsmedicin til Lægemiddelstatistikregistret.

DUSAS

DUSAS er et mindre register, der udelukkende omfatter patienter, som behandles i speciallægepraksis eller på udenlandske hospitaler. Det skal bemærkes, at registret ikke indeholder den almindelige kontakt til praktiserende læge eller speciallæge, der på normal vis registreres i sygesikringsregistret. DUSAS indeholder udelukkende kontakter, som er omfattet af aftaler mellem regioner og speciallæge om udførelse af behandling, der både kan udføres på hospital og i speciallægepraksis, og som afregnes i lighed med den øvrige behandling på hospitalet. DUSAS indeholder samme oplysninger som det DRG-grupperede LPR.

Danmarks Statistik/Statistikbanken

Statistikbanken indeholder i detaljeret form officiel statistik, som beskriver det danske samfund – herunder også data om kommunernes økonomi. Kommunerne indrapporterer deres regnskabstal opdelt på forskellige områder til Danmarks Statistik en gang årligt.

Kommunernes udgifter og indtægter i forbindelse med alkoholbehandling registreres på ramme 5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede efter §141 i Sundhedsloven. Tallene indbefatter dagbehandlingstilbud, døgnbehandlingstilbud og ambulant behandling samt sum af uautoriserede grupperinger.

Tal på alkohol i kommunerne
3. Borgere i alkoholbehandling

En stor andel af danskerne har et højt alkoholforbrug. Statens Institut for Folkesundhed har i 2005 estimeret, at 860.000 danskere drikker over genstandsgrænserne, at 585.000 har et skadeligt alkoholforbrug og at 140.000 er afhængige af alkohol.

Behandling for alkoholoverforbrug og alkoholafhængighed kan omfatte mange forskellige typer af indsatser i forskelligt regi. Alkoholbehandling dækker således lige fra nedsættelse af alkoholforbruget på eget initiativ, en kort motiverende samtale i almen praksis, medicinsk behandling, ambulant behandling i offentligt eller privat regi til tilbud om døgnbehandling ved en alkoholbehandlingsinstitution.

Kommunerne har ansvaret for den del af alkoholbehandlingen, der er offentligt finansieret og som tilbydes i kommunale alkoholbehandlingscentre eller ved private alkoholbehandlingscentre, som har aftaler med kommunerne. Behandling ved alkoholbehandlingscentre omfatter overvejende tilbud til borgere med sværere alkoholproblemer, dvs. borgere med skadeligt alkoholforbrug af sværere karakter og borgere, der har udviklet alkoholafhængighed.

Alkoholbehandling finder imidlertid også sted hos den praktiserende læge. Behandlingen her retter sig almindeligvis mod borgere med lettere alkoholoverforbrug, borgere med et skadeligt alkoholforbrug af lettere grad og om opfølgning til borgere, der har modtaget behandling i alkoholbehandlingscenter. Men også borgere med sværere alkoholproblemer kan modtage behandling i almen praksis.

Borgere med skadeligt alkoholforbrug og alkoholafhængighed kan også modtage medicinsk behandling med Antabus eller Campral. Disse er receptpligtige og udskrives af praktiserende læger samt læger ansat andre steder fx hospitalslæger, læger på alkoholbehandlingscentre og praktiserende speciallæger.

Sundhedsstyrelsens NAB-register giver mulighed for at opgøre antallet af borgere, der modtager offentligt finansieret behandling for alkoholoverforbrug. Det er udelukkende denne del af alkoholbehandlingen, som er registreret i NAB. I analysen er disse tal suppleret med data fra Lægemiddelstatistikregistret om omfanget af medicinsk behandling.

Med data fra NAB og Lægemiddelstatistikregistret er der således ikke tale om en fuldstændig opgørelse af borgere, der modtager alkoholbehandling, da privat betalt alkoholbehandling ikke indgår i NAB, ligesom den alkoholbehandling, der foregår i almen praksis, og hvor medicinsk behandling ikke indgår, heller ikke registreres.

Denne opgørelse omfatter:

Antal i behandling

Opgørelsen viser at knap 35.000 borgere i løbet af et år (2008) har været registreret som modtager af medicinsk og/eller offentligt finansieret behandling for deres alkoholoverforbrug. Heraf har knap 12.300 borgere modtaget offentligt finansieret alkoholbehandling på en behandlingsinstitution, og 25.600 borgere har indløst mindst én recept på et receptpligtigt middel mod alkoholafhængighed. Omkring 3.000 borgere har modtaget begge behandlingsformer i løbet af 2008.

Det samlede antal på 35.000 borgere i behandling for alkoholoverforbrug svarer til at 7 ud af 1.000 borgere over 14 år har været i offentligt finansieret og/eller medicinsk alkoholbehandling i 2008.

Holdes tallene på borgere, der har modtaget offentligt finansieret og/eller medicinsk behandling op i forhold til de 140.000 danskere, som ifølge estimatet fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2005, er afhængige af alkohol, indikerer det en vis underbehandling. Der må dog her tages forbehold for, at data fra NAB er underestimerede pga. mangelfuld indberetning (jf. metodeafsnittet).

Langt de fleste borgere, der modtager offentligt finansieret og/eller medicinsk behandling for deres alkoholoverforbrug er mellem 40 og 60 år, jf. figur 1 og hovedparten er mænd (knap 69 %).

Figur 1 - Antal borgere i alkoholbehandling i 2008

Antal borgere over 14 år i offentligt finansieret alkoholbehandling (NAB), medicinsk behandling (LMS) og i offentligt finansieret og/eller medicinsk behandling (Total) i 2008 fordelt på aldersgrupper.

Borgere i behandling fordelt på kommune

Borgere i offentligt finansieret og/eller medicinsk alkoholbehandling er opgjort på kommunalt niveau.

GIS kort 1 - Antal borgere i alkoholbehandling i 2008

Tabel 1 - Antal borgere i offentligt betalt alkoholbehandling i 2008

Antal borgere > 14 år i offentligt betalt alkoholbehandling i 2008

Kommunenavn Antal borgere Antal borgere pr. 1.000 borgere standardiseret for alder og køn
Glostrup 114 7,0
Lyngby-Taarbæk 272 6,8
Morsø 103 5,9
Herlev 126 5,9
København 2.105 5,6
Svendborg 264 5,4
Hvidovre 213 5,4
Odense 738 5,0
Ishøj 84 5,0
Fredericia 200 5,0
Albertslund 108 4,9
Roskilde 325 4,9
Langeland 49 4,9
Frederiksberg 331 4,8
Rødovre 134 4,6
Nyborg 117 4,5
Bornholm 148 4,3
Høje-Taastrup 164 4,2
Esbjerg 388 4,1
Fanø 11 4,0
Kerteminde 75 3,9
Brøndby 107 3,9
Vejle 326 3,8
Tønder 109 3,4
Ærø 19 3,4
Slagelse 212 3,4
Køge 153 3,3
Assens 114 3,3
Gladsaxe 167 3,3
Ikast-Brande 108 3,3
Tårnby 113 3,3
Faxe 95 3,2
Middelfart 99 3,2
Kolding 227 3,2
Dragør 36 3,2
Thisted 116 3,2
Ringsted 83 3,1
Faaborg-Midtfyn 128 3,1
Herning 206 3,0
Vordingborg 113 2,9
Haderslev 132 2,9
Ringkøbing-Skjern 130 2,8
Gentofte 152 2,8
Ballerup 104 2,7
Sønderborg 154 2,6
Solrød 45 2,6
Hillerød 92 2,5
Vejen 84 2,5
Nordfyns 58 2,5
Kalundborg 99 2,4
Helsingør 119 2,4
Horsens 155 2,3
Næstved 156 2,3
Vallensbæk 25 2,3
Norddjurs 72 2,3
Greve 87 2,3
Aabenraa 109 2,3
Holbæk 118 2,1
Sorø 48 2,0
Varde 81 2,0
Randers 149 2,0
Odsherred 51 1,9
Skive 73 1,9
Lejre 44 1,9
Guldborgsund 91 1,8
Jammerbugt 7 1,7
Hedensted 60 1,6
Silkeborg 115 1,6
Syddjurs 54 1,6
Stevns 31 1,6
Holstebro 68 1,5
Furesø 44 1,5
Rudersdal 56 1,3
Viborg 98 1,3
Lolland 48 1,3
Struer 24 1,3
Billund 26 1,3
Ålborg 181 1,2
Århus 241 1,1
Lemvig 19 1,1
Gribskov 33 1,0
Favrskov 30 0,8
Allerød 14 0,7
Mariagerfjord 10 0,6
Fredensborg 17 0,5
Egedal 14 0,4
Odder 8 0,4
Skanderborg 19 0,4
Halsnæs 10 0,4
Vesthimmerlands 6 0,4
Frederikssund 13 0,4
Hørsholm 5 0,3
Frederikshavn 13 0,3
Brønderslev-Dronninglund 5 0,2
Hjørring 6 0,1
Rebild n.a. n.a
Samsø n.a. n.a
Læsø n.a. n.a

Kilde: Det Nationale Alkoholbehandlingsregister, udtræk sep. 2009, Sundhedsstyrelsen
Anm.: NA - angiver at værdien er uoplyst, da det absolutte antal er under 5.

Tabel 2 - Antal borgere i medicinsk alkoholbehandling i 2008

Antal borgere > 14 år i medicinsk behandling for deres alkoholoverforbrug, 2008

Kommunenavn Antal borgere Antal borgere pr. 1000 borgere standardiseret for alder og køn
Samsø 34 11,2
Læsø 20 10,4
Langeland 112 9,4
Odsherred 240 8,8
Lolland 337 8,5
Guldborgsund 441 8,3
Vordingborg 319 8,1
Gribskov 270 7,8
Fanø 23 7,6
Ærø 46 7,5
Norddjurs 234 7,3
Brønderslev-Dronninglund 208 7,2
Faaborg-Midtfyn 308 7,2
Frederikshavn 371 7,1
Assens 239 7,0
Struer 130 6,9
Nordfyns 167 6,7
Næstved 451 6,7
Kerteminde 134 6,7
Haderslev 312 6,7
Hjørring 364 6,7
Mariagerfjord 228 6,7
Vesthimmerlands 211 6,7
Helsingør 347 6,7
Lemvig 116 6,6
Thisted 248 6,6
Bornholm 245 6,6
Tønder 216 6,5
Esbjerg 608 6,4
Sorø 154 6,4
Horsens 416 6,3
Morsø 113 6,3
Stevns 115 6,3
Syddjurs 212 6,3
Ålborg 975 6,3
Randers 473 6,1
Frederikssund 222 6,1
Jammerbugt 193 6,1
Silkeborg 432 6,1
Gladsaxe 304 6,1
Ballerup 234 6,1
Kalundborg 255 6,0
Odense 876 6,0
Halsnæs 159 6,0
Svendborg 297 6,0
Aabenraa 301 6,0
Glostrup 100 6,0
Skive 237 6,0
Århus 1323 6,0
Albertslund 131 6,0
København 2070 5,9
Slagelse 369 5,8
Brøndby 158 5,7
Middelfart 180 5,7
Herlev 125 5,7
Herning 387 5,7
Billund 120 5,7
Holbæk 321 5,6
Fredensborg 187 5,6
Sønderborg 348 5,6
Ringkøbing-Skjern 262 5,5
Viborg 409 5,4
Favrskov 200 5,4
Køge 249 5,4
Ikast-Brande 175 5,3
Lyngby-Taarbæk 219 5,3
Nyborg 141 5,3
Varde 209 5,1
Frederiksberg 354 5,1
Hillerød 191 5,1
Hedensted 189 5,1
Fredericia 206 5,1
Faxe 152 5,1
Odder 88 5,0
Gentofte 275 4,9
Hørsholm 103 4,9
Skanderborg 221 4,9
Roskilde 327 4,9
Tårnby 165 4,9
Vejen 163 4,8
Høje-Taastrup 187 4,8
Lejre 108 4,8
Vejle 409 4,8
Allerød 92 4,7
Dragør 56 4,7
Rødovre 136 4,7
Holstebro 213 4,7
Rudersdal 203 4,5
Kolding 319 4,5
Greve 181 4,5
Ringsted 117 4,4
Rebild 105 4,4
Hvidovre 172 4,4
Furesø 130 4,1
Egedal 129 3,9
Solrød 66 3,8
Ishøj 62 3,7
Vallensbæk 40 3,5

Kilde: Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister, 2008

På landsplan har omkring 2,5 borgere per 1.000 indbyggere over 14 år været i offentligt betalt alkoholbehandling i 2008. Der er meget stor spredning kommunerne imellem. Den kommune med det højeste antal borgere i offentligt betalt alkoholbehandling per 1.000 borgere over 14 år er Glostrup med knap 7 borgere mod Hjørring, der har det laveste opgjorte antal borgere i offentligt betalt alkoholbehandling (0,1 borgere pr. 1.000 borgere over 14 år). En af forklaringerne på spredningen kan dog være mangelfuld indberetning til NAB.

Der er dobbelt så mange borgere i medicinsk alkoholbehandling sammenlignet med borgere i offentligt betalt alkoholbehandling på behandlingsinstitutioner. Antallet af borgere i medicinsk behandling har ligget meget stabilt de seneste 10 år med knap 26.300 borgere i 1999 mod 25.600 i 2008.

I gennemsnittet har kommunerne seks borgere pr. 1.000 indbyggere over 14 år i medicinsk alkoholbehandling. Størstedelen af disse har fået medicinen ordineret af deres praktiserende læge.

Tal på alkohol i kommunerne
4. Alkoholrelateret sygelighed og dødelighed

Alkohol er medvirkende årsag til 60 forskellige sygdomme. Det drejer sig om en bred vifte af sygdomme, herunder kræftsygdomme, mavetarmsygdomme, hjerte-kar-sygdomme, leversygdomme og blodtryksforhøjelse. Alkohol er årsag til 10% af den samlede sygdomsbelastning. Sygdomsbelastningen beregnes ved hjælp af antal tabte leveår som følge af sygdom og for tidlig død. Alkohol resulterer hvert år i 50.000 tabte leveår for mænd og 20.000 for kvinder.

Denne opgørelse viser følger af samt tilstande ved alkoholoverforbrug, der har givet anledning til kontakt til hospitalsvæsenet. Hospitalskontakten er inkluderet i opgørelsen, når det fremgår af diagnosekoden, at alkohol har været medvirkende årsag til kontakten. Dødsfald inkluderes i de tilfælde, hvor alkohol fremgår som direkte eller medvirkende dødsårsag på dødsattesten.

Hospitalskontakt og dødelighed pga. de øvrige ca. 60 forskellige sygdomme, hvor alkohol kan være medvirkende årsag, men ikke indgår direkte i diagnosen, indgår derfor ikke i opgørelsen. Der er således tale om et underestimat i antallet af alkoholrelaterede hospitalskontakter og dødelighed.

Tallene kan ikke direkte sammenlignes med de tidligere udredninger fra Sundhedsstyrelsen om sygelighed og dødelighed som følge af alkohol. Det skyldes, at de diagnosekoder, der er anvendt i denne publikation, og som det forventes fremover vil blive brugt, ikke er helt identiske med de tidligere anvendte diagnosekoder (jf. kapitel 2 Data og metode).

Denne opgørelse omfatter:

Alkoholrelaterede kontakter til hospitalsvæsnet, fordelt på somatiske og psykiatriske afsnit. Opgørelsen omfatter kontakter til hospitalsvæsenet i form af indlæggelse, skadestue- eller ambulant besøg, hvor der ved udskrivelsen er registreret en aktions- eller bidiagnose, hvor alkohol indgår direkte. De anvendte diagnosekoder fremgår af bilag 1.

Borgere med alkoholrelateret kontakt til hospital, fordelt på diagnosegrupper og alder. Opgørelsen omfatter borgere med kontakt til hospitalsvæsenet i form af indlæggelse, skadestue- eller ambulant besøg, hvor der ved udskrivelsen er registreret en aktions- eller bidiagnose, hvor alkohol indgår direkte. De anvendte diagnosekoder fremgår af bilag 1.

Dødelighed som følge af alkoholforbrug. Opgørelsen omfatter alkoholrelaterede dødsfald, og oplysninger er indhentet fra Dødsårsagsregistret. I undersøgelsen indgår de dødsfald, hvor alkohol indgår direkte af dødsattesten som den tilgrundliggende årsag eller fire supplerende dødsårsager. De anvendte diagnosekoder fremgår af bilag 2.

Tre indikatorer for alkoholoverforbrug:

Bilag 1 - Diagnosekoder - hospitalskontakt
Bilag: De anvendte ICD-10 diagnosekoder - hospitalskontakt
Bilag: De anvendte ICD-10 diagnosekoder
Gruppe 1 - Fysiske følger eller tilstande i forbindelse med alkoholoverforbrug: E24.4, G31.2, G62.1, G72.1, I42.6, K29.2, K70, K 86.0, O35.4, P04.3, Q86.0 . *
Gruppe 2 - Psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser: F10
Gruppe 3 - Alkoholforgiftning: T51
Gruppe 4 - Rådgivning og genoptræning: Z50.2, Z71.4, Z72.1, Z72.1A
Opgørelser, der angiver antal personer med alkoholrelateret kontakt til hospital samt opgørelser af børn i familien er baseret på diagnoserne i gruppe 1, 2 og 3. Opgørelser, der viser antal kontakter i hospitalsvæsenet samt udgifter til alkoholrelateret behandling, er baseret på samtlige alkoholrelateret diagnoser.
*K85.2 -Akut bugspytkirtelbetændelse som følge af alkoholoverforbrug indgår ikke, da det endnu ikke er muligt at udtrække denne diagnosekode fra LPR.
Bilag 2 - Diagnosekoder - dødelighed
Tilgrundliggende dødsårssag. Følgende ICD-10 koder indgår:
E24.4, F10, G31.2, G62.1, G72.1, I42.6, K29.2, K70, K85.2 *,K86.0, Q86.0 X45, X65,Y15.
Supplerende dødsårsag. Følgende ICD-10 koder indgår:
E24.4, F10, G31.2, G62.1, G72.1, I42.6, K29.2, K70, K85.2*, K86.0.
* K 85.2 - Akut bugspytkirtelbetændelse som følge af alkoholoverforbrug indgår ikke, da det endnu ikke er muligt at udtrække denne diagnosekode fra Dødsårsagsregistret.

Alkoholrelaterede kontakter til hospital

I 2008 er der i alt 94.039 alkoholrelaterede kontakter til hospitalsvæsenet blandt borgere over 14 år, heraf 62.486 mænd og 31.553 kvinder. Det svarer til et gennemsnit på 21 alkoholrelaterede kontakter for hver 1.000 borgere over 14 år i Danmark. Det dækker over 28 for mænd og 14 for kvinder. Kontaktmønstret viser en lille overvægt af kontakter til somatiske afsnit.

Tabel 3 - Samlet antal alkoholrelaterede kontakter til hospital fordelt på behandlingssted i 2008

Alkoholrelaterede hospitalskontakter for borgere > 14 år fordelt på behandlingssted i 2008

  Antal kontakter Antal kontakter pr. 1.000 borgere > 14 år
Somatik
Indlagt 24.213 5,4
Ambulant 20.457 4,6
Skadestue 5.314 1,2
I alt 49.984 11,2
Psykiatri
Indlagt 4.406 1,0
Ambulant 37.334 8,3
Skadestue 2.315 0,5
I alt 44.055 9,8
I alt
I alt 94.039 21,0

Kilde: Aktiviteten i 2008 takstsystem 2009, LPR pr. 10. marts 2009

Alkoholrelaterede kontakter fordelt på kommunerne

Antallet af alkoholrelaterede kontakter til hospitalsvæsenet varierer kommunerne i mellem. I 2008 var det gennemsnitlige antal kontakter på landsplan 21 hospitalskontakter pr 1.000 borgere over 14 år. Men antallet svinger fra færre end fem i nogle kommuner til 64 kontakter pr. 1.000 borgere over 14 år i andre.

En mulig forklaring på variationen mellem kommunerne kan skyldes en reel forskel i andelen af borgere med et stort alkoholforbrug. Men også geografiske forskelle med hensyn til befolkningens brug af sundhedsvæsnet samt regionale forskelle med hensyn til arbejdsdeling mellem almen praksis og hospital har betydning.

Gis kort 2 - Antal alkoholrelaterede kontakter til somatisk hospital fordelt på kommuner i 2008
GIS kort 3 - Antal alkoholrelaterede kontakter til psykiatrisk hospital fordelt på kommuner i 2008
Tabel 4 - Antal alkoholrelaterede kontakter til somatisk hospital fordelt på kommuner i 2008

Antal alkoholrelaterede kontakter > 14 år på somatisk hospital fordelt på kommuner i 2008

Kommune Antal kontakter Antal kontakter pr. 1.000 borgere > 14 år standardiseret for alder og køn
Samsø 108 26,4
København 8.344 25,7
Ishøj 409 24,6
Ærø 149 22,4
Frederiksberg 1.410 20,7
Høje-Taastrup 772 20,4
Hvidovre 778 20,1
Glostrup 317 18,9
Lolland 654 15,3
Herlev 323 15,2
Albertslund 329 15,0
Brøndby 425 15,0
Århus 3.145 14,7
Nyborg 392 14,2
Solrød 245 14,2
Rødovre 405 14,1
Guldborgsund 771 13,6
Fredericia 550 13,4
Køge 599 12,9
Gladsaxe 612 12,4
Gentofte 688 12,2
Helsingør 626 12,1
Odsherred 381 12,0
Odense 1.724 11,9
Slagelse 767 11,9
Svendborg 604 11,7
Greve 465 11,6
Horsens 748 11,5
Lyngby-Taarbæk 459 11,2
Rudersdal 511 11,1
Sorø 275 11,0
Halsnæs 303 11,0
Langeland 151 11,0
Tårnby 373 10,9
Randers 805 10,5
Lejre 239 10,4
Morsø 194 10,4
Haderslev 494 10,3
Læsø 18 10,3
Vordingborg 419 10,2
Esbjerg 966 10,1
Roskilde 662 10,0
Kalundborg 426 9,9
Ringsted 255 9,9
Kolding 696 9,8
Vejle 825 9,7
Holbæk 554 9,7
Næstved 650 9,6
Ballerup 379 9,6
Skive 376 9,4
Ålborg 1.417 9,2
Hørsholm 200 9,1
Norddjurs 295 8,7
Kerteminde 180 8,7
Syddjurs 305 8,5
Silkeborg 605 8,5
Hedensted 316 8,4
Hillerød 320 8,4
Struer 162 8,4
Stevns 168 8,4
Viborg 637 8,4
Faxe 250 8,3
Frederikshavn 455 8,3
Fredensborg 283 8,3
Assens 288 8,3
Mariagerfjord 302 8,3
Thisted 312 8,2
Vallensbæk 89 8,2
Fanø 28 8,1
Dragør 95 8,0
Faaborg-Midtfyn 360 7,9
Gribskov 280 7,8
Middelfart 248 7,7
Furesø 246 7,7
Nordfyns 182 7,3
Tønder 250 7,2
Hjørring 396 7,1
Frederikssund 268 7,1
Aabenraa 347 6,7
Sønderborg 423 6,6
Holstebro 301 6,4
Herning 431 6,3
Rebild 151 6,3
Billund 137 6,3
Favrskov 227 6,3
Varde 254 6,2
Brønderslev-Dronninglund 176 6,1
Lemvig 109 6,0
Jammerbugt 187 5,6
Vejen 195 5,6
Ikast-Brande 182 5,5
Ringkøbing-Skjern 263 5,4
Bornholm 209 5,3
Skanderborg 227 5,0
Egedal 165 4,9
Odder 89 4,8
Allerød 91 4,4
Christiansø n.a. n.a.
Vesthimmerlands 112 3,5

Kilde: Aktiviteten i 2008 takstsystem 2009 LPR pr. 10. marts 2009

Anm.: NA - angiver, at værdien er uoplyst, da værdien er uoplyst, da det absolutte antal er under 5.

Tabel 5 - Antal alkoholrelaterede kontakter til psykiatrisk hospital fordelt på kommuner i 2008

Antal alkoholrelaterede kontakter > 14 år på psykiatrisk hospital fordelt på kommuner i 2008

Kommune Antal kontakter Antal kontakter pr. 1.000 borgere > 14 år standardiseret for alder og køn
København 14.594 38,1
Esbjerg 2.814 29,9
Odsherred 555 22,0
Frederiksberg 1.521 21,1
Slagelse 1.109 17,7
Sønderborg 1.008 16,6
Hillerød 559 16,5
Lyngby-Taarbæk 627 15,6
Samsø 46 15,2
Herlev 302 14,3
Haderslev 559 12,5
Furesø 396 12,4
Århus 2.830 12,1
Varde 446 11,0
Gentofte 606 10,6
Ishøj 182 10,5
Hvidovre 408 10,4
Tønder 331 10,2
Glostrup 152 10,2
Struer 157 9,8
Vejen 296 9,1
Rødovre 270 8,8
Bornholm 311 8,2
Rudersdal 330 8,1
Holbæk 452 8,1
Aabenraa 374 8,0
Hørsholm 164 8,0
Gladsaxe 397 8,0
Syddjurs 264 8,0
Ballerup 314 7,9
Sorø 206 7,8
Thisted 287 7,7
Vallensbæk 85 7,7
Ringsted 197 7,4
Gribskov 264 7,3
Brøndby 195 7,2
Høje-Taastrup 283 7,1
Helsingør 345 7,0
Horsens 467 6,9
Roskilde 452 6,8
Læsø 12 6,8
Greve 183 6,7
Kalundborg 272 6,6
Albertslund 133 6,3
Silkeborg 433 6,2
Norddjurs 185 6,0
Egedal 165 5,9
Skive 211 5,7
Køge 244 5,6
Frederikssund 183 5,4
Randers 412 5,4
Tårnby 183 5,2
Fredericia 205 5,0
Morsø 98 5,0
Odder 92 5,0
Skanderborg 221 4,8
Vejle 407 4,8
Allerød 103 4,7
Lolland 171 4,6
Brønderslev-Dronninglund 123 4,5
Favrskov 169 4,5
Faxe 128 4,5
Vordingborg 183 4,5
Ålborg 693 4,4
Guldborgsund 208 4,4
Billund 76 4,3
Faaborg-Midtfyn 147 4,2
Halsnæs 102 3,8
Viborg 285 3,8
Næstved 236 3,8
Rebild 80 3,6
Vesthimmerlands 103 3,6
Odense 538 3,6
Frederikshavn 189 3,5
Kolding 245 3,4
Solrød 57 3,4
Nordfyns 86 3,4
Langeland 37 3,1
Lejre 47 3,0
Hjørring 157 2,9
Lemvig 48 2,8
Mariagerfjord 86 2,6
Fredensborg 90 2,5
Herning 166 2,4
Holstebro 110 2,4
Svendborg 113 2,3
Middelfart 69 2,3
Hedensted 92 2,3
Fanø n.a. n.a.
Ringkøbing-Skjern 99 2,1
Dragør 23 2,0
Kerteminde 39 1,9
Assens 59 1,8
Jammerbugt 40 1,6
Nyborg 32 1,3
Stevns 17 1,0
Ærø 6 1,0
Ikast-Brande 7 0,2

Kilde: LPR psykiatri 2008

Anm.: NA - angiver, at værdien er uoplyst, da værdien er uoplyst, da det absolutte antal er under 5.

Tabel 6 - Samlet antal alkoholrelaterede kontakter til hospital fordelt på kommuner i 2008

Samlede antal alkoholrelaterede kontakter > 14 år til hospital fordelt på kommuner i 2008

Kommune Antal kontakter Antal kontakter pr. 1.000 borgere > 14 år standardiseret for alder og køn
København 22.938 63,8
Frederiksberg 2.931 41,8
Samsø 154 41,6
Esbjerg 3.780 40,0
Ishøj 591 35,0
Odsherred 936 33,9
Hvidovre 1.186 30,5
Slagelse 1.876 29,5
Herlev 625 29,5
Glostrup 469 29,1
Høje-Taastrup 1.055 27,4
Lyngby-Taarbæk 1.086 26,9
Århus 5.975 26,8
Hillerød 879 24,9
Ærø 155 23,3
Sønderborg 1.431 23,2
Rødovre 675 22,9
Gentofte 1.294 22,8
Haderslev 1.053 22,8
Brøndby 620 22,2
Albertslund 462 21,3
Gladsaxe 1.009 20,4
Furesø 642 20,1
Lolland 825 19,9
Rudersdal 841 19,3
Helsingør 971 19,1
Sorø 481 18,8
Køge 843 18,5
Horsens 1.215 18,4
Fredericia 755 18,4
Greve 648 18,4
Struer 319 18,2
Guldborgsund 979 17,9
Holbæk 1.006 17,7
Solrød 302 17,6
Ballerup 693 17,5
Tønder 581 17,4
Varde 700 17,2
Ringsted 452 17,2
Hørsholm 364 17,1
Læsø 30 17,1
Roskilde 1.114 16,8
Kalundborg 698 16,5
Syddjurs 569 16,5
Tårnby 556 16,0
Thisted 599 15,9
Vallensbæk 174 15,9
Randers 1.217 15,8
Odense 2.262 15,5
Nyborg 424 15,5
Morsø 292 15,4
Gribskov 544 15,2
Skive 587 15,1
Halsnæs 405 14,9
Norddjurs 480 14,8
Silkeborg 1.038 14,7
Vejen 491 14,7
Aabenraa 721 14,7
Vordingborg 602 14,7
Vejle 1.232 14,5
Langeland 188 14,1
Svendborg 717 14,1
Ålborg 2.110 13,6
Bornholm 520 13,5
Næstved 886 13,4
Lejre 286 13,4
Kolding 941 13,2
Faxe 378 12,8
Frederikssund 451 12,5
Viborg 922 12,2
Faaborg-Midtfyn 507 12,1
Frederikshavn 644 11,8
Egedal 330 10,9
Mariagerfjord 387 10,8
Favrskov 396 10,8
Fredensborg 373 10,8
Hedensted 408 10,7
Nordfyns 268 10,7
Kerteminde 219 10,7
Brønderslev-Dronninglund 299 10,7
Billund 213 10,6
Fanø 31 10,4
Dragør 118 10,1
Middelfart 317 10,1
Hjørring 553 10,0
Assens 347 10,0
Rebild 231 9,9
Skanderborg 448 9,9
Odder 181 9,8
Stevns 185 9,4
Allerød 194 9,1
Holstebro 411 8,8
Lemvig 157 8,8
Herning 597 8,8
Ringkøbing-Skjern 362 7,5
Jammerbugt 227 7,2
Vesthimmerlands 215 7,1
Ikast-Brande 189 5,7

Kilde: Aktiviteten i 2008 takstsystem 2009 LPR pr. 10. marts 2009

Borgere med alkoholrelateret hospitalskontakt

I 2008 har i alt 25.736 personer over 14 år, heraf 17.513 mænd og 8.223 kvinder haft kontakt til hospitalsvæsenet som følge af deres alkoholforbrug.

Det er de 40-70 årige, der hyppigst har kontakt til hospital som følge af alkoholforbrug, men også de 15-19 årige er en aldersgruppe med hyppig kontakt til hospital med alkoholrelateret diagnose. Således har over 1.500 unge i alderen 15-19 år i 2008 haft kontakt til hospital som følge af alkoholindtagelse.

Figur 2 - Borgere med alkoholrelateret kontakt til hospital i 2008 fordelt på alder

De fleste borgere, der har haft kontakt til et hospital på grund af alkoholforbrug, er psykisk relateret. Således er 77 % diagnosticeret inden for diagnosegruppen: psykisk og adfærdsmæssig forstyrrelse. Men også kroniske, somatiske følger af et stort alkoholforbrug har betydning. Over 5.000 borgere har i 2008 kontakt til et hospital pga. kronisk, somatisk følge af et for stort alkoholindtag.

Tabel 7 - Antal borgere med alkoholrelateret kontakt til hospital fordelt på diagnosegrupper i 2008

Antal borgere > 14 år med alkoholrelateret kontakt til hospital fordelt på diagnosegrupper i 2008

  Antal borgere Antal borgere pr. 1.000 borgere
Psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser 20.797 4,6
Skrumpelever 3.837 0,9
Kronisk betændelse i bugspytkirtlen 1.033 0,2
Øvrige somatiske følger og tilstande ifm. alkoholindtag 1.399 0,3
I alt 27.066 6,0

Kilde: Aktivitet 2008 takstsystem 2009 LPR pr. 10. marts 2009
Psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser DF10
Skrumpelever DK70
Øvrige somatiske følger og tilstande ifm. alkoholindtag DT51, DE244, DG312, DG621, DG721, DI426, DK292, DO354, DP043, DQ860
Kronisk betændelse i bugspytkirtlen DK860

Borgere med alkoholrelateret kontakt til hospital fordelt på kommunerne

Antallet af borgere med alkoholrelateret kontakt til hospital er ikke jævnt fordelt i kommunerne. I gennemsnit har seks ud af 1.000 borgere over 14 år haft alkoholrelateret kontakt til hospitalsvæsenet i 2008. Antallet varierer fra tre til 11 borgere pr. 1.000 borgere over 14 år.

Tabel 8 - Antal borgere med alkoholrelateret kontakt til hospital fordelt på kommuner i 2008

Antal borgere > 14 år med alkoholrelateret kontakt til hospital fordelt på kommuner i 2008

Kommune Antal borgere Antal borgere pr. 1.000 borgere > 14 år standardiseret for alder og køn
Samsø 42 11,4
København 3.787 11,1
Ishøj 135 8,2
Lolland 335 7,9
Frederiksberg 543 7,9
Esbjerg 747 7,8
Hvidovre 303 7,7
Morsø 139 7,6
Ærø 47 7,3
Glostrup 122 7,3
Høje-Taastrup 272 7,2
Langeland 93 7,1
Helsingør 355 7,0
Brøndby 197 7,0
Albertslund 155 7,0
Århus 1.558 7,0
Rødovre 195 6,8
Slagelse 424 6,6
Læsø 11 6,6
Guldborgsund 365 6,6
Herlev 143 6,6
Odsherred 192 6,5
Gladsaxe 314 6,4
Svendborg 318 6,3
Nyborg 169 6,3
Fredericia 252 6,2
Thisted 229 6,1
Skive 239 6,1
Odense 886 6,1
Ballerup 231 6,0
Horsens 386 5,9
Vordingborg 235 5,8
Fanø 16 5,8
Tårnby 192 5,7
Halsnæs 153 5,6
Randers 426 5,6
Næstved 373 5,6
Holbæk 311 5,5
Haderslev 260 5,5
Lyngby-Taarbæk 228 5,5
Sorø 132 5,4
Køge 248 5,4
Struer 98 5,3
Roskilde 346 5,3
Ålborg 826 5,2
Norddjurs 170 5,2
Billund 109 5,2
Viborg 384 5,1
Mariagerfjord 183 5,1
Syddjurs 173 5,1
Kalundborg 216 5,1
Hillerød 191 5,1
Gentofte 279 5,1
Solrød 85 5,0
Gribskov 175 5,0
Varde 202 5,0
Frederikshavn 268 5,0
Faaborg-Midtfyn 214 4,8
Furesø 149 4,8
Hjørring 266 4,8
Ringsted 122 4,8
Vallensbæk 51 4,8
Fredensborg 155 4,8
Sønderborg 301 4,7
Kolding 333 4,7
Kerteminde 96 4,7
Hørsholm 98 4,7
Greve 181 4,7
Aabenraa 234 4,6
Silkeborg 323 4,6
Assens 160 4,6
Vejle 386 4,5
Tønder 153 4,5
Brønderslev-Dronninglund 126 4,5
Nordfyns 111 4,5
Lejre 97 4,4
Frederikssund 164 4,4
Middelfart 135 4,4
Rudersdal 197 4,4
Dragør 45 4,3
Bornholm 164 4,2
Stevns 78 4,1
Faxe 124 4,1
Holstebro 190 4,0
Jammerbugt 128 4,0
Lemvig 69 3,9
Herning 254 3,7
Vejen 128 3,7
Favrskov 128 3,6
Odder 63 3,5
Hedensted 129 3,5
Rebild 80 3,4
Vesthimmerlands 104 3,4
Skanderborg 149 3,3
Ringkøbing-Skjern 160 3,3
Egedal 103 3,2
Allerød 62 3,1
Ikast-Brande 95 2,9

Kilde: Aktiviteten i 2008 takstsystem 2009 LPR pr. 10. marts 2009

Forklaringen på denne variation kan både være en reel forskel i antallet af borgere med et stort alkoholforbrug kommunerne imellem. Men også geografiske forskelle i borgernes brug af sundhedsvæsenet og regionale forskelle i forhold til fx arbejdsdeling mellem almen praksis og hospital kan have betydning.

Dødelighed som følge af alkoholforbrug

Antallet af alkoholrelaterede dødsfald har ligget ret stabilt i perioden fra 2002 til 2005. Der ses dog en stigende tendens de seneste tre år. Denne stigning skal formentlig overvejende forklares i den større opmærksomhed på alkoholaspektet i forbindelse med diagnosticeringen og næppe i en reel stigning i alkoholrelaterede dødsfald. Danskernes alkoholforbrug har ligget forholdsvist stabilt gennem en lang årrække og tilmed vist en faldende tendens de senere år.

I 2008 lå antallet af alkoholrelaterede dødsfald på 1.950 svarende til 3,6 % af samtlige dødsfald i 2008. Flest mænd (73 %) dør som følge af et alkoholrelateret dødsfald og flest dødsfald ses blandt de 50-69 årige. Alkohol spiller en stor rolle som dødsårsag i denne aldersgruppe, således står de 50-69 årige for 67 % af alle alkoholrelaterede dødsfald i 2008.

I den erhvervsaktive gruppe fra 35 år til 54 år udgør antallet af alkoholrelaterede dødsfald 11 % og 18 % af henholdsvis kvinders og mænds totale antal dødsfald.

I gruppen af unge (15-29 år) var der i perioden 2002-2008 ialt 25 dødsfald. Heraf var 17 mænd.

Dødsfaldene fordeler sig således på de forskellige aldersgrupper:

Figur 3 - Antallet af alkoholrelaterede dødsfald i 2002-2008
Figur 4 - Antallet af alkoholrelaterede dødsfald fordelt på aldersgrupper i 2002-2008

Alkoholrelaterede dødsfald fordelt på kommune

Det gennemsnitlige antal alkoholrelaterede dødsfald er på 0,4 dødsfald per 1.000 borgere over 14 år. De kommuner med det højeste antal alkoholrelaterede dødsfald er bl.a. Tårnby og København med omkring 0,9 dødsfald per 1.000 borgere over 14 år. Blandt kommuner med det laveste antal alkoholrelaterede dødsfald finder vi bl.a. Egedal og Hedensted.

Tabel 9 - Antallet af alkoholrelaterede dødsfald fordelt på kommuner i 2008

Antal alkoholrelaterede dødsfald > 14 år, 2008

Kommune Antal dødsfald Antal dødsfald pr. 1.000 borgere standardiseret for alder og køn
Tårnby 32 0,9
København 254 0,9
Morsø 16 0,8
Lolland 33 0,7
Frederikssund 25 0,6
Dragør 8 0,6
Ballerup 25 0,6
Halsnæs 17 0,6
Holbæk 34 0,6
Norddjurs 21 0,6
Hvidovre 23 0,6
Langeland 8 0,6
Vordingborg 25 0,6
Horsens 36 0,6
Nyborg 16 0,6
Frederiksberg 36 0,5
Guldborgsund 32 0,5
Helsingør 28 0,5
Odense 73 0,5
Frederikshavn 28 0,5
Herlev 11 0,5
Høje-Taastrup 19 0,5
Svendborg 26 0,5
Brøndby 14 0,5
Fredensborg 17 0,5
Køge 22 0,5
Mariagerfjord 18 0,5
Randers 38 0,5
Århus 99 0,5
Middelfart 16 0,5
Slagelse 30 0,5
Hillerød 17 0,5
Solrød 7 0,5
Ishøj 7 0,4
Sønderborg 30 0,4
Fredericia 18 0,4
Rødovre 13 0,4
Skanderborg 20 0,4
Ålborg 65 0,4
Assens 16 0,4
Bornholm 18 0,4
Gladsaxe 20 0,4
Struer 8 0,4
Vejle 36 0,4
Allerød 8 0,4
Faaborg-Midtfyn 19 0,4
Lemvig 8 0,4
Sorø 10 0,4
Faxe 13 0,4
Holstebro 19 0,4
Kalundborg 18 0,4
Lyngby-Taarbæk 17 0,4
Kerteminde 8 0,4
Hørsholm 9 0,4
Esbjerg 36 0,4
Hjørring 21 0,4
Kolding 26 0,4
Odsherred 11 0,4
Greve 16 0,4
Gribskov 14 0,4
Herning 23 0,3
Glostrup 5 0,3
Ringsted 8 0,3
Haderslev 16 0,3
Næstved 22 0,3
Skive 14 0,3
Syddjurs 11 0,3
Aabenraa 16 0,3
Albertslund 6 0,3
Ringkøbing-Skjern 15 0,3
Ikast-Brande 9 0,3
Thisted 11 0,3
Nordfyns 7 0,3
Tønder 9 0,3
Rudersdal 13 0,3
Varde 11 0,3
Lejre 6 0,3
Viborg 19 0,3
Brønderslev-Dronninglund 7 0,2
Gentofte 15 0,2
Roskilde 16 0,2
Silkeborg 17 0,2
Vejen 8 0,2
Favrskov 7 0,2
Furesø 6 0,2
Vesthimmerlands 5 0,2
Jammerbugt 5 0,2
Ærø n.a n.a
Samsø n.a n.a
Læsø n.a n.a
Vallensbæk n.a n.a
Fanø n.a n.a
Rebild n.a n.a
Odder n.a n.a
Billund n.a n.a
Stevns n.a n.a
Hedensted n.a n.a
Egedal n.a n.a

Kilde: Dødsårssagsregisteret, 2008
Anm.: NA - angiver at værdien er uoplyst, da det absolutte antal er under 5.

Indikatorer for borgernes alkoholforbrug

Der er en stærk sammenhæng mellem et stort alkoholforbrug og udvikling af skrumpelever og for død som følge af skrumpelever. I denne opgørelse har vi derfor valgt at se på disse to indikatorer: borgere med kontakt til hospital, som følge af alkoholrelateret skrumpelever og dødsfald pga. alkoholrelateret skrumpelever.

Herudover er der suppleret med en indikator for unges brug af alkohol – de 15-19 åriges og de 20-29 åriges kontakt til hospital pga. akut alkoholberuselse eller alkoholforgiftning.

Hospitalskontakt som følge af alkoholbetinget skrumpelever

I alt har 2.838 borgere over 14 år i 2008 haft kontakt til hospital pga. alkoholbetinget skrumpelever, heraf 1.904 mænd og 934 kvinder. Hyppigheden er størst i aldersgrupperne 50-70 år. Men allerede i alderen 20-29 år er der unge, der har udviklet alkoholbetinget skrumpelever.

Tabel 10 - Borgere med hospitalskontakt pga. alkoholbetinget skrumpelever fordelt på alder i 2008
Antal borgere med kontakt til hospital pga. alkoholbetinget skrumpelever fordelt på alder i 2008*
  Antal borgere Antal borgere pr. 1.000 borgere
15-19 år na** na**
20-29 år na** na**
30-39 år 47 0,1
40-49 år 409 0,5
50-59 år 1.003 1,4
60-69 år 1.041 1,6
70-79 år 293 0,8
80-89 år 45 0,2
I alt 2.838 0,6

Kilde: Aktivitet 2008 takstsystem 2009 LPR pr. 10. marts 2009
* Indeholder diagnosekoderne DK703
** NA - angiver, at værdien er uoplyst, da det absolutte antal er under 5.

Tabel 11 - Antal borgere med alkoholbetinget skrumpelever fordelt på kommuner i 2008

Antal borgere > 14 år med kontakt til hospital pga. alkoholbetinget skrumpelever fordelt på kommuner i 2008*

Kommune Antal borgere Antal borgere pr. 1.000 borgere > 14 år standardiseret for alder og køn
Fanø 6 2,2
Ishøj 19 1,1
Høje-Taastrup 43 1,1
Solrød 18 1,1
Kerteminde 21 1,1
Hvidovre 42 1,0
København 414 1,0
Sorø 22 0,9
Langeland 11 0,9
Odsherred 26 0,9
Frederiksberg 72 0,9
Køge 40 0,9
Guldborgsund 47 0,9
Albertslund 19 0,9
Syddjurs 28 0,8
Nordfyns 20 0,8
Odense 124 0,8
Helsingør 39 0,8
Gentofte 43 0,8
Hørsholm 15 0,8
Lolland 31 0,8
Lejre 16 0,8
Glostrup 13 0,8
Århus 180 0,7
Brøndby 20 0,7
Rudersdal 31 0,7
Haderslev 33 0,7
Esbjerg 67 0,7
Billund 15 0,7
Morsø 13 0,7
Halsnæs 18 0,7
Furesø 21 0,7
Svendborg 34 0,7
Herlev 15 0,7
Greve 26 0,7
Vallensbæk 7 0,7
Lyngby-Taarbæk 28 0,7
Nyborg 17 0,7
Rødovre 19 0,6
Norddjurs 20 0,6
Frederikssund 22 0,6
Kalundborg 25 0,6
Lemvig 11 0,6
Hedensted 22 0,6
Randers 46 0,6
Hillerød 22 0,6
Struer 11 0,6
Vordingborg 23 0,6
Sønderborg 37 0,6
Assens 20 0,6
Skive 23 0,6
Næstved 38 0,6
Gribskov 19 0,6
Holbæk 32 0,6
Horsens 37 0,6
Dragør 6 0,6
Stevns 10 0,6
Allerød 10 0,5
Vejle 46 0,5
Varde 22

0,5

Silkeborg 37 0,5
Ålborg 85 0,5
Tårnby 17 0,5
Ballerup 19 0,5
Roskilde 32 0,5
Jammerbugt 15 0,5
Hjørring 26 0,5
Slagelse 30 0,5
Faaborg-Midtfyn 20 0,5
Ringsted 12 0,5
Herning 31 0,5
Bornholm 16 0,4
Mariagerfjord 15 0,4
Middelfart 13 0,4
Tønder 14 0,4
Faxe 12 0,4
Fredensborg 13 0,4
Aabenraa 20 0,4
Ringkøbing-Skjern 19 0,4
Favrskov 14 0,4
Frederikshavn 20 0,4
Thisted 14 0,4
Ikast-Brande 12 0,4
Gladsaxe 18 0,4
Vejen 12 0,4
Kolding 25 0,4
Egedal 11 0,3
Skanderborg 15 0,3
Fredericia 13 0,3
Viborg 23 0,3
Holstebro 14 0,3
Brønderslev-Dronninglund 8 0,3
Rebild 6 0,3
Samsø na na
Læsø na na
Ærø na na
Odder na na
Vesthimmerlands na na

Kilde: Aktivitet 2008 takstsystem 2009 LPR pr. 10. marts 2009
* Indeholder diagnosekoderne DK703
Anm.: NA - angiver, at værdien er uoplyst, da det absolutte antal er under 5.

Dødsfald som følge af alkoholbetinget skrumpelever

I 2008 døde knap 700 borgere med alkoholbetinget skrumpelever som dødsårsag, svarende til 0,1 borgere per 1.000 borgere. Langt de fleste dødsfald ses i aldersgruppen 50 og 69 år.

For personer under 40 år er antallet af dødsfald i 2008 på landsplan knap 20 og godt tre-fjerdedele af dem er mænd.

Figur 5 - Antal dødsfald som følge af alkoholbetinget skrumpelever i 2002-2008

Hospitalskontakt som følge af akut beruselse eller forgiftning med alkohol

I 2008 har 1.509 unge i alderen 15-19 år, heraf 831 mænd og 678 kvinder, og 1.506 unge i alderen 20-29 år, heraf 930 mænd og 576 kvinder, haft kontakt til et hospital pga. akut beruselse eller forgiftning med alkohol.

De helt unge er den aldersgruppe, der oftest har kontakt til hospital med akut beruselse eller forgiftning, hvilket er knap dobbelt så hyppigt som de 20-29 årige, som har det næst hyppigste antal hospitalskontakter blandt alle aldersgrupper af denne årsag. Blandt de yngste 15-19 år har næsten lige så mange kvinder som mænd haft kontakt til hospital.  Dette i modsætning til de ældre aldersgrupper hvor mænd i gennemsnit næsten dobbelt så hyppigt har kontakt med hospital pga. akut beruselse eller forgiftning med alkohol.

I tabel 12, 13 og 14 ses antallet af borgere med kontakt til hospital i 2008 pga. akut alkoholberuselse eller alkoholforgiftning fordelt på aldersgrupper.

Tabel 12 - Borgere med kontakt til hospital pga. akut alkoholberuselse eller alkoholforgiftning i 2008 fordelt på alder
Antal borgere med kontakt til hospital pga. akut alkoholberuselse eller alkoholforgiftning fordelt på alder i 2008*
  Antal borgere Antal borgere pr. 1.000 borgere
15-19 år 1.509 4,5
20-29 år 1.506 2,4
30-39 år 874 1,2
40-49 år 1.382 1,7
50-59 år 1.259 1,8
60-69 år 841 1,3
70-79 år 315 0,9
80-89 år 74 0,4
I alt 7.760 1,7

Kilde: Aktivitet 2008 takstsystem 2009 LPR pr. 10. marts 2009
* Indeholder diagnosekoderne DF10.0 og DT51

Tabel 13 - Antal borgere 15-19 år med kontakt til hospital pga. akut alkoholberuselse eller forgiftning af alkohol fordelt på kommuner i 2008

Antal borgere i aldersgruppen 15 til 19 år med kontakt til hospital pga. akut alkoholberuselse eller alkoholforgiftning fordelt på kommuner i 2008*

Kommune Antal borgere Antal borgere pr. 1.000 borgere
Odsherred 16 7,7
Varde 27 7,6
Esbjerg 59 7,5
Dragør 6 7,2
Allerød 12 7,2
Albertslund 14 6,6
Lolland 19 6,6
Kalundborg 20 6,4
Næstved 32 6,4
Billund 11 6,0
Viborg 36 5,9
Nordfyns 11 5,9
Rødovre 12 5,6
Mariagerfjord 17 5,6
Horsens 27 5,5
Frederikshavn 23 5,5
Silkeborg 32 5,5
Bornholm 15 5,5
Lejre 9 5,5
Frederikssund 15 5,4
Brøndby 12 5,4
Sorø 10 5,4
Guldborgsund 21 5,4
Struer 8 5,3
Roskilde 27 5,3
Vejle 35 5,2
Gladsaxe 20 5,1
Brønderslev-Dronninglund 12 5,1
Fredericia 16 5,1
Nyborg 10 5,0
Halsnæs 9 5,0
Thisted 17 5,0
Holstebro 20 5,0
Hillerød 15 5,0
Sønderborg 25 5,0
Rebild 10 5,0
Middelfart 12 5,0
Hvidovre 15 4,9
Kolding 28 4,8
Helsingør 18 4,8
Aabenraa 20 4,7
Høje-Taastrup 14 4,7
Holbæk 22 4,7
Assens 13 4,6
Herlev 8 4,6
Jammerbugt 12 4,5
Furesø 12 4,5
Skanderborg 16 4,5
Skive 15 4,4
Kerteminde 7 4,4
København 89 4,4
Haderslev 17 4,4
Århus 74 4,3
Syddjurs 11 4,2
Vordingborg 12 4,2
Odense 46 4,2
Vesthimmerlands 11 4,0
Hjørring 19 4,0
Odder 6 4,0
Ålborg 46 4,0
Hedensted 12 3,9
Ishøj 6 3,8
Randers 21 3,7
Favrskov 11 3,7
Gentofte 15 3,6
Greve 11 3,4
Fredensborg 9 3,4
Gribskov 9 3,4
Frederiksberg 11 3,4
Ikast-Brande 9 3,3
Svendborg 13 3,1
Faxe 7 3,1
Egedal 8 3,0
Tårnby 7 2,9
Rudersdal 10 2,9
Herning 16 2,8
Vejen 8 2,7
Ballerup 8 2,7
Tønder 8 2,7
Slagelse 13 2,7
Køge 9 2,5
Lyngby-Taarbæk 7 2,3
Faaborg-Midtfyn 8 2,3
Ringkøbing-Skjern 6 1,4
Læsø na** na**
Samsø na** na**
Vallensbæk na** na**
Morsø na** na**
Langeland na** na**
Glostrup na** na**
Stevns na** na**
Ærø na** na**
Solrød na** na**
Hørsholm na** na**
Ringsted na** na**
Norddjurs na** na**
Lemvig na** na**

Kilde: Aktivitet 2008 takstsystem 2009 LPR pr. 10. marts 2009
* Indeholder diagnosekoderne DF10.0 og DT51
** NA - angiver, at værdien er uoplyst, da det absolutte antal er under 5.

Tabel 14 - Antal borgere 20-29 år med kontakt til hospital pga. akut alkoholberuselse eller forgiftning af alkohol fordelt på kommuner i 2008

Antal borgere i aldersgruppern 20 til 29 år med kontakt til hospital pga. akut alkoholberuselse eller alkoholforgiftning fordelt på kommuner i 2008*

Kommune Antal borgere Antal borgere pr. 1.000 borgere
Struer 15 7,8
Morsø 12 6,3
Skive 26 5,5
Lemvig 9 5,3
Esbjerg 66 5,1
Viborg 42 4,5
Thisted 17 4,3
Greve 12 3,9
Varde 17 3,8
Brønderslev-Dronninglund 11 3,7
Glostrup 9 3,7
Køge 17 3,6
Fredensborg 9 3,6
Vesthimmerlands 13 3,6
Guldborgsund 19 3,5
Middelfart 9 3,5
Høje-Taastrup 17 3,3
Holstebro 21 3,2
Rødovre 12 3,2
Ringsted 10 3,2
Bornholm 9 3,2
Hvidovre 17 3,1
Norddjurs 10 3,1
Ballerup 14 3,0
Rudersdal 11 3,0
Sønderborg 21 3,0
Randers 29 3,0
Syddjurs 8 2,9
Silkeborg 24 2,9
Frederikssund 9 2,9
Aabenraa 15 2,8
Lyngby-Taarbæk 16 2,8
Fredericia 14 2,8
Haderslev 15 2,8
Svendborg 16 2,8
Horsens 27 2,8
Rebild 6 2,7
Ishøj 7 2,7
Faaborg-Midtfyn 10 2,7
Roskilde 20 2,6
Gladsaxe 17 2,5
Frederikshavn 13 2,5
Gribskov 6 2,5
Ålborg 76 2,5
Favrskov 8 2,5
Mariagerfjord 9 2,4
Helsingør 11 2,4
Lolland 9 2,4
Jammerbugt 7 2,4
Slagelse 19 2,3
Herlev 6 2,3
Hjørring 14 2,3
Holbæk 14 2,2
Vejle 23 2,2
Næstved 17 2,1
Tårnby 7 2,1
Brøndby 7 2,1
Ringkøbing-Skjern 11 2,0
Vordingborg 7 2,0
Herning 18 1,9
Kalundborg 8 1,9
København 220 1,9
Århus 114 1,9
Skanderborg 7 1,8
Odense 52 1,8
Kolding 17 1,7
Albertslund 6 1,7
Gentofte 9 1,7
Frederiksberg 20 1,2
Samsø na** na**
Dragør na** na**
Faxe na** na**
Nordfyns na** na**
Vallensbæk na** na**
Solrød na** na**
Kerteminde na** na**
Hørsholm na** na**
Halsnæs na** na**
Odsherred na** na**
Lejre na** na**
Tønder na** na**
Vejen na** na**
Odder na** na**
Furesø na** na**
Hillerød na** na**
Egedal na** na**
Stevns na** na**
Sorø na** na**
Assens na** na**
Nyborg na** na**
Billund na** na**
Ikast-Brande na** na**
Hedensted na** na**

Kilde: Aktivitet 2008 takstsystem 2009 LPR pr. 10. marts 2009
* Indeholder diagnosekoderne DF10.0 og DT51
** NA - angiver at værdien er uoplyst, da det absolutte antal er under 5.

Tal på alkohol i kommunerne
5. Udgifter relateret til alkohol

Kommunerne har en række udgifter, som kan relateres direkte til borgernes alkoholoverforbrug. Det gælder udgifter via den kommunale medfinansiering til hospitalsbehandling for følger og tilstande af et stort alkoholforbrug samt udgifter til alkoholbehandling. 

Kommunerne har også en lang række udgifter på det sociale område som følge af borgernes alkoholforbrug. Fx er pleje og pasning af borgere, overførselsindkomster samt udgifter til pårørende herunder anbringelse af børn uden for hjemmet væsentlige poster i mange kommuner.

Denne opgørelse indeholder udelukkende den kommunale medfinansiering af alkoholrelaterede hospitalskontakter. Endvidere gives landstallene for udgifter til alkoholbehandling i henhold til Sundhedslovens §141. 

De beregnede udgifter til hospitalsvæsnet er med stor sandsynlighed underestimerede, da denne opgørelse udelukkende medtager de kontakter, hvor alkohol fremgår som en direkte årsag til hospitalskontakten. Opgørelsen indeholder dermed ikke udgifter til hospitalsvæsnet, hvor et alkoholoverforbrug er medvirkende til udviklingen af sygdom, men hvor alkohol ikke direkte er registreret som årsag til kontakten, jf. sammenhæng med 60 sygdomme.

Oplysningerne om kommunernes udgifter til offentligt betalt alkoholbehandling er baseret på kommunernes regnskabstal og trukket i Statistikbanken i Danmarks Statistik.

Dette afsnit belyser:

De samlede udgifter

De samlede udgifter til alkoholrelateret kontakt til hospital er på 1,36 mia. kr., heraf udgør den kommunale medfinansiering 135 mio. kr., svarende til 10 pct. af de samlede udgifter. 55 % af de samlede udgifter kan tilskrives den somatiske behandling og 45 % kan tilskrives behandling i psykiatrien.

Til sammenligning for kommunerne er de samlede udgifter på landsplan pr. 1.000 borgere over 14 år 303.700 kr. mens den kommunale medfinansiering pr. 1.000 borgere over 14 år er beregnet til 30.195 kr. på landsplan.

I tabellen over de samlede udgifter ses det, at udgifterne i København og Frederiksberg er højest med henholdsvis 58.235 kr. og 49.842 kr. pr. 1.000 borgere over 14 år. Tilsvarende viser tabellen, at de laveste udgifter pr. 1.000 borgere over 14 år forekommer i Allerød og Odder med henholdsvis 11.580 kr. og 10.724 kr.

Tabel 15 - Udgifter til alkoholrelaterede kontakter til somatisk hospital fordelt på kommuner i 2008

Udgifter til alkoholrelaterede kontakter > 14 år til somatisk hospital i 2008

Kommune Samlet udgift eksl. stationær genopstræning (kr. 1.000) Kommunal medfinansiering eksl. stationær genoptræning (kr. 1.000) Samlet udgift pr. 1.000 borgere > 14 år standardiseret for alder og køn Kommunal medfinansiering pr. 1.000 borgere > 14 år standardiseret for alder og køn
Samsø 1.482 190 334.732 46.468
København 98.053 13.827 314.784 42.880
Ærø 1.808 293 256.594 42.749
Frederiksberg 18.434 2.735 276.537 40.646
Ishøj 4.598 640 271.236 37.944
Læsø 429 66 238.757 36.830
Lolland 9.654 1.528 216.674 35.475
Morsø 4.106 645 217.862 34.553
Langeland 3.996 464 288.856 34.268
Helsingør 9.706 1.726 183.590 32.827
Odsherred 6.514 1.039 196.585 32.683
Hvidovre 8.001 1.222 206.288 31.282
Nyborg 6.731 859 239.293 30.762
Slagelse 15.832 1.976 242.922 30.709
Høje-Taastrup 8.184 1.152 218.054 30.680
Glostrup 2.893 490 175.207 29.752
Svendborg 14.103 1.538 267.374 29.743
Guldborgsund 9.473 1.590 166.826 28.377
Århus 45.501 5.980 215.142 27.836
Esbjerg 16.069 2.648 167.952 27.638
Skive 8.665 1.096 215.087 27.280
Thisted 6.270 1.039 162.376 27.206
Fredericia 7.445 1.117 182.384 27.202
Horsens 15.674 1.760 243.040 27.166
Rødovre 5.954 782 205.967 26.994
Halsnæs 4.531 731 161.623 26.626
Brøndby 4.264 741 149.904 26.352
Haderslev 7.782 1.263 159.480 26.255
Randers 11.930 1.985 154.181 25.691
Kalundborg 7.484 1.095 170.634 25.312
Struer 2.462 492 124.733 25.284
Køge 8.365 1.169 178.258 24.965
Viborg 10.487 1.883 138.849 24.761
Vordingborg 8.055 1.003 201.910 24.736
Tårnby 5.932 860 167.561 24.630
Odense 30.582 3.478 217.220 24.436
Solrød 2.696 407 177.080 24.315
Sorø 4.862 594 188.526 23.748
Holbæk 10.342 1.356 178.713 23.693
Frederikshavn 7.917 1.246 142.878 22.799
Norddjurs 6.557 758 193.541 22.528
Fredensborg 4.290 782 122.034 22.474
Ålborg 22.537 3.445 148.761 22.391
Roskilde 9.424 1.455 142.326 21.931
Kolding 11.530 1.539 166.221 21.846
Silkeborg 10.649 1.549 151.775 21.781
Mariagerfjord 5.255 805 141.360 21.770
Gladsaxe 7.174 1.072 144.981 21.686
Faaborg-Midtfyn 7.876 999 167.240 21.639
Næstved 9.899 1.440 144.754 21.355
Albertslund 2.784 460 130.758 21.309
Greve 5.818 862 144.178 21.262
Ringsted 4.260 535 165.674 20.767
Herlev 3.877 452 182.038 20.657
Gribskov 5.165 741 140.104 20.655
Hjørring 7.199 1.157 127.984 20.487
Hørsholm 3.551 443 155.530 20.146
Faxe 3.945 593 131.644 20.143
Hillerød 5.098 742 136.876 19.869
Syddjurs 4.381 702 118.769 19.517
Gentofte 8.958 1.091 153.631 18.924
Lejre 3.421 432 147.339 18.811
Vejle 10.396 1.540 121.875 18.000
Tønder 5.299 605 152.753 17.511
Holstebro 6.203 809 132.598 17.388
Frederikssund 4.311 664 108.722 17.240
Lemvig 1.938 312 101.542 17.228
Sønderborg 7.417 1.096 115.939 17.189
Lyngby-Taarbæk 6.382 708 154.185 17.128
Ballerup 4.928 671 122.617 17.060
Ringkøbing-Skjern 5.522 818 112.264 16.895
Assens 5.839 603 159.527 16.661
Vallensbæk 1.757 178 187.478 16.611
Middelfart 4.272 532 131.857 16.611
Kerteminde 2.399 338 116.783 16.535
Herning 7.664 1.105 113.545 16.325
Fanø 349 58 96.768 16.276
Rudersdal 5.177 758 109.644 16.200
Billund 1.921 348 88.884 16.038
Furesø 3.722 511 111.059 15.696
Aabenraa 4.789 777 91.786 14.944
Stevns 2.468 303 117.854 14.829
Bornholm 4.053 593 96.818 14.734
Varde 4.304 596 101.601 14.513
Favrskov 3.449 528 94.343 14.500
Hedensted 3.316 531 89.334 14.300
Nordfyns 4.046 360 156.419 14.271
Vejen 4.334 496 122.704 14.121
Rebild 3.039 332 121.890 14.003
Jammerbugt 3.680 462 108.054 13.956
Brønderslev-Dronninglund 2.125 400 71.644 13.836
Dragør 1.265 165 99.584 13.032
Ikast-Brande 2.493 414 74.832 12.450
Skanderborg 3.701 535 80.655 11.881
Egedal 3.187 380 95.333 10.893
Allerød 1.492 197 74.978 9.750
Odder 977 170 55.041 9.416
Vesthimmerlands 1.800 285 55.501 8.837

Kilde: Aktivitet 2008 takstsystem 2009 LPR pr. 10. marts 2009

Tabel 16 - Udgifter til alkoholrelaterede kontakter til psykiatrisk hospital fordelt på kommuner i 2008

Udgifter til alkoholrelaterede kontakter > 14 år til psykiatrisk hospital i 2008

Kommune Samlet udgift eksl. stationær genopstræning (kr. 1.000) Kommunal medfinansiering eksl. stationær genoptræning (kr. 1.000) Samlet udgift pr. 1.000 borgere > 14 år standardiseret for alder og køn Kommunal medfinansiering pr. 1.000 borgere > 14 år standardiseret for alder og køn
København 159.212 5.845 400.444 15.356
Slagelse 11.376 851 178.302 13.360
Århus 47.550 2.913 211.520 12.973
Rødovre 6.865 367 228.786 12.211
Hvidovre 12.023 459 312.866 11.878
Esbjerg 19.477 1.112 204.468 11.718
Glostrup 2.800 178 166.527 10.510
Odsherred 8.925 242 370.574 10.387
Hørsholm 2.850 157 164.282 9.516
Hillerød 5.267 344 143.223 9.268
Frederiksberg 16.244 664 224.443 9.196
Albertslund 5.060 199 233.510 9.144
Læsø 68 9 69.742 8.861
Gladsaxe 9.995 450 193.729 8.815
Helsingør 8.631 428 175.147 8.766
Høje-Taastrup 5.687 339 144.978 8.713
Langeland 2.078 104 159.178 8.684
Furesø 3.755 287 112.086 8.651
Odense 22.588 1.271 151.261 8.583
Ringsted 3.234 216 121.993 8.290
Ishøj 2.028 138 118.370 7.980
Brøndby 3.702 214 133.133 7.622
Herlev 5.136 166 237.909 7.382
Tønder 3.108 240 95.812 7.210
Holbæk 5.373 397 94.632 6.997
Lyngby-Taarbæk 4.208 283 102.935 6.978
Morsø 1.475 125 78.045 6.770
Norddjurs 3.038 216 97.373 6.757
Gribskov 2.837 227 80.480 6.571
Kerteminde 1.404 125 72.609 6.523
Gentofte 6.859 345 134.132 6.441
Skive 4.036 237 107.885 6.375
Bornholm 5.808 237 191.422 6.261
Sønderborg 7.645 373 132.072 6.203
Aabenraa 4.984 301 102.831 6.174
Nordfyns 1.964 158 78.819 6.148
Tårnby 5.701 203 165.496 5.906
Roskilde 15.683 387 242.017 5.905
Solrød 3.302 106 192.353 5.884
Vallensbæk 834 59 84.471 5.702
Ballerup 4.400 211 114.419 5.589
Viborg 8.985 411 120.428 5.410
Haderslev 3.363 241 77.125 5.343
Brønderslev-Dronninglund 3.389 146 119.327 5.238
Faaborg-Midtfyn 4.226 224 98.561 5.236
Randers 6.954 400 92.106 5.225
Svendborg 3.773 251 78.885 5.188
Syddjurs 2.095 164 68.537 5.124
Thisted 2.378 191 65.952 5.082
Hjørring 5.446 261 107.280 4.974
Horsens 6.341 318 95.857 4.911
Frederikshavn 4.481 245 86.995 4.627
Kalundborg 3.540 193 83.682 4.563
Fredensborg 3.329 154 101.290 4.433
Nyborg 2.912 99 129.919 4.425
Greve 3.567 155 105.396 4.142
Ålborg 15.609 639 101.719 4.140
Sorø 2.619 103 101.736 4.099
Assens 3.534 137 109.739 4.020
Ærø 910 26 148.998 4.008
Næstved 5.223 265 79.879 3.958
Vejle 5.677 329 66.478 3.830
Favrskov 1.646 133 50.068 3.795
Frederikssund 1.745 140 46.428 3.783
Silkeborg 3.610 263 51.593 3.727
Billund 1.260 65 70.646 3.710
Lejre 2.147 77 118.677 3.647
Middelfart 1.616 107 54.463 3.543
Ringkøbing-Skjern 2.979 164 63.430 3.486
Rudersdal 2.278 155 49.481 3.475
Fredericia 3.008 140 73.153 3.452
Lemvig 737 56 47.659 3.322
Herning 6.251 225 91.840 3.288
Jammerbugt 1.321 95 42.868 3.147
Samsø 47 11 12.911 3.053
Guldborgsund 2.542 164 46.900 3.028
Vesthimmerlands 1.522 86 52.333 2.978
Lolland 1.382 110 35.264 2.890
Skanderborg 2.114 134 46.411 2.871
Dragør 185 31 16.659 2.861
Vordingborg 1.898 96 53.851 2.717
Køge 6.240 127 129.014 2.657
Varde 1.610 102 39.955 2.545
Vejen 1.028 83 29.172 2.408
Stevns 7.011 37 452.952 2.272
Egedal 850 75 27.448 2.246
Mariagerfjord 1.442 77 40.598 2.093
Hedensted 1.084 80 27.866 2.047
Rebild 1.028 48 44.087 2.004
Faxe 519 60 17.131 1.993
Struer 675 31 43.498 1.940
Allerød 721 40 30.264 1.830
Holstebro 1.927 71 42.882 1.548
Odder 386 23 21.735 1.307
Halsnæs 333 34 12.778 1.276
Fanø 5 1 3.621 1.087
Kolding 1.163 72 15.593 1.027
Ikast-Brande 150 24 4.710 752

Kilde: LPR psykiatri 2008

Tabel 17 - Udgifter til alkoholrelaterede kontakter i hospitalsvæsenet i 2008

Udgifter til alkoholrelaterede kontakter > 14 år til hospital i 2008

Kommune Samlet udgift eksl. stationær genopstræning (kr. 1.000) Kommunal medfinansiering eksl. stationær genoptræning (kr. 1.000) Samlet udgift pr. 1.000 borgere > 14 år standardiseret for alder og køn Kommunal medfinansiering pr. 1.000 borgere > 14 år standardiseret for alder og køn
København 257.266 19.672 715.229 58.235
Frederiksberg 34.678 3.399 500.980 49.842
Samsø 1.530 201 347.643 49.521
Ærø 2.718 319 405.592 46.757
Ishøj 6.626 778 389.606 45.924
Læsø 498 75 308.499 45.691
Slagelse 27.208 2.826 421.225 44.069
Hvidovre 20.024 1.681 519.154 43.160
Odsherred 15.439 1.281 567.158 43.069
Langeland 6.074 568 448.034 42.952
Helsingør 18.337 2.154 358.737 41.594
Morsø 5.581 769 295.906 41.322
Århus 93.051 8.892 426.662 40.808
Glostrup 5.693 668 341.735 40.262
Høje-Taastrup 13.871 1.491 363.031 39.393
Esbjerg 35.546 3.759 372.420 39.356
Rødovre 12.819 1.148 434.752 39.205
Lolland 11.036 1.638 251.938 38.365
Nyborg 9.643 958 369.211 35.187
Svendborg 17.876 1.789 346.258 34.931
Brøndby 7.965 955 283.037 33.974
Skive 12.701 1.332 322.972 33.655
Odense 53.170 4.749 368.482 33.020
Thisted 8.648 1.230 228.329 32.288
Horsens 22.014 2.078 338.897 32.077
Haderslev 11.145 1.504 236.604 31.597
Guldborgsund 12.015 1.754 213.726 31.405
Randers 18.884 2.385 246.287 30.917
Holbæk 15.715 1.753 273.345 30.690
Fredericia 10.454 1.257 255.536 30.654
Tårnby 11.633 1.063 333.057 30.536
Gladsaxe 17.169 1.522 338.709 30.502
Albertslund 7.844 658 364.268 30.453
Solrød 5.998 513 369.433 30.199
Viborg 19.472 2.293 259.277 30.171
Kalundborg 11.025 1.288 254.316 29.875
Hørsholm 6.401 600 319.812 29.662
Norddjurs 9.595 975 290.914 29.286
Hillerød 10.365 1.086 280.099 29.137
Ringsted 7.494 751 287.667 29.057
Herlev 9.013 617 419.947 28.040
Halsnæs 4.865 765 174.401 27.902
Sorø 7.481 697 290.261 27.847
Roskilde 25.107 1.842 384.343 27.836
Køge 14.605 1.295 307.272 27.622
Vordingborg 9.953 1.099 255.761 27.454
Frederikshavn 12.397 1.491 229.873 27.426
Gribskov 8.002 968 220.584 27.226
Struer 3.137 523 168.232 27.224
Fredensborg 7.618 936 223.324 26.907
Faaborg-Midtfyn 12.102 1.222 265.801 26.875
Ålborg 38.146 4.084 250.480 26.532
Silkeborg 14.258 1.812 203.368 25.508
Hjørring 12.645 1.418 235.264 25.460
Greve 9.385 1.017 249.574 25.404
Gentofte 15.817 1.436 287.762 25.366
Næstved 15.122 1.705 224.633 25.313
Tønder 8.407 845 248.565 24.721
Syddjurs 6.476 865 187.306 24.641
Furesø 7.477 798 223.145 24.347
Lyngby-Taarbæk 10.590 991 257.121 24.106
Mariagerfjord 6.697 882 181.958 23.863
Sønderborg 15.062 1.470 248.011 23.391
Kerteminde 3.803 463 189.392 23.058
Kolding 12.694 1.612 181.814 22.873
Ballerup 9.328 882 237.036 22.649
Lejre 5.568 509 266.015 22.458
Vallensbæk 2.591 237 271.948 22.313
Faxe 4.464 653 148.775 22.136
Vejle 16.072 1.869 188.354 21.830
Aabenraa 9.773 1.078 194.618 21.118
Frederikssund 6.056 804 155.150 21.024
Bornholm 9.861 830 288.241 20.995
Assens 9.373 740 269.265 20.681
Lemvig 2.675 368 149.201 20.550
Nordfyns 6.011 517 235.238 20.419
Ringkøbing-Skjern 8.501 982 175.694 20.381
Middelfart 5.887 639 186.319 20.154
Billund 3.181 413 159.530 19.747
Rudersdal 7.455 913 159.124 19.675
Herning 13.915 1.330 205.385 19.613
Brønderslev-Dronninglund 5.514 546 190.971 19.074
Holstebro 8.130 880 175.480 18.936
Favrskov 5.096 661 144.412 18.295
Fanø 354 60 100.389 17.363
Jammerbugt 5.002 557 150.922 17.102
Stevns 9.479 340 570.806 17.101
Varde 5.913 698 141.557 17.058
Vejen 5.362 579 151.876 16.529
Hedensted 4.400 611 117.200 16.347
Rebild 4.067 381 165.977 16.007
Dragør 1.450 195 116.244 15.893
Skanderborg 5.815 669 127.066 14.752
Ikast-Brande 2.643 439 79.542 13.202
Egedal 4.037 455 122.781 13.138
Vesthimmerlands 3.322 371 107.834 11.815
Allerød 2.214 237 105.242 11.580
Odder 1.362 193 76.776 10.724

Kilde: Aktivitet 2008 takstsystem 2009 LPR pr. 10. marts 2009

GIS kort 4 - Kommunal medfinansiering til alkoholrelaterede hospitalskontakter (somatik) i 2008
GIS kort 5 - Kommunal medfinansiering til alkoholrelaterede hospitalskontakter (psykiatri) i 2008

Kommunernes udgifter til alkoholbehandling

Ifølge Danmarks Statistiks statistikbank udgør kommunernes nettodriftsudgifter til alkoholbehandling (i henhold til Sundhedslovens §141) samlet 283,5 mio. kr. Beløbet omfatter dag-, døgn- og ambulant behandling samt uautoriserede grupperinger.

Det er muligt at indhente tallene på kommuneniveau i Statistikbanken på Danmarks Statistiks hjemmeside (http://www.dst.dk/) [Ramme 53844, REGK53: kommunernes driftregnskab (social og sundhed), ialt netto, (5.44.001 Dagbehandling, 5.44.002 Døgnbehandling, 5.44.003 Ambulant behandling og 5.44.999 Sum af uatoriserede behandlinger)].

Tal på alkohol i kommunerne
6. Børn af forældre med alkoholproblemer

Pårørende til borgere med alkoholproblemer kan være mindst lige så belastede, som den der drikker. Det gælder følelsesmæssigt, socialt, helbredsmæssigt, arbejdsmæssigt og økonomisk. Børn er i særlig risiko for at udvikle en række psykiske, sociale og fysiske problemer både som børn og senere i livet. I 44 % af anbringelser af mindreårige børn uden for hjemmet spiller alkohol og stoffer en afgørende rolle.

Kommunerne har en særlig mulighed for at identificere børnene på et tidligt tidspunkt og sætte ind med den nødvendige hjælp inden problemerne vokser. Det kan være støtte i hverdagen i daginstitution/skole/hjemmet, behandling eller mere intensiv støtte. Forskningen vedrørende familiebehandling i forbindelse med alkoholbehandling er endnu sparsom, men tendensen er, at dette behandlingsperspektiv kan have en gunstig betydning for den der drikker og de pårørende, herunder børnene.

Opgørelsen viser omfanget af børn, der lever i familier med alkoholproblemer samt omfanget af behandlingstilbud, hvor familiebehandlingsperspektivet indgår. Tallene kan bruges til at udvikle strategier for tidlig identifikation og hjælp til børnene og deres familier samt til brug for udvikling af målrettede alkoholbehandlingstilbud.

Ud fra registrene opgøres:

Som det fremgår belyses omfanget af børn i familier med alkoholproblemer særskilt for forældre, der optræder i henholdsvis NAB og LPR. I begge opgørelser er borgere med børn under 18 år identificeret, og antallet af børn er efterfølgende summeret. Da der er tale om to uafhængige opgørelser vil summen af de to opgørelser formentligt overstige det reelle antal, da borgere kan optræde i begge registre.

Hospitalskontakt

I alt har 4.847 børn under 18 år en forælder, der i 2008 havde alkoholrelateret kontakt til hospitalvæsenet.

I gennemsnit drejer det sig om fire børn ud af 1.000 børn i den pågældende aldersgruppe. Opgørelsen viser endvidere, at der er stor variation kommunerne i mellem, med en variation fra 1 til 8 børn ud af 1.000 børn i aldersgruppen.

I andre undersøgelser er det vurderet at 120.000 børn i Danmark vokser op i en familie med alkoholproblemer. Tallene kan ikke direkte sammenlignes. Dels viser vores opgørelse udelukkende børn, hvor forældrene har haft hospitalskontakt som følge af alkoholoverforbrug, og dermed sværere alkoholproblemer, og dels omfatter undersøgelsen ikke hele barnets barndom, men udelukkende året 2008.

Tabel 18 - Børn med forældre med alkoholrelateret kontakt til hospital i 2008 fordelt på kommuner

Børn < 18 år, med forældre, der i 2008 har haft en alkoholrelateret kontakt til hospital fordelt på kommuner

Kommune Antal børn Antal pr. 1.000 borgere < 18 år
Lolland 77 8,4
Samsø 6 7,6
Guldborgsund 83 6,7
Ærø 7 6,3
Slagelse 107 6,3
Holbæk 101 6,2
Kalundborg 67 6,0
Næstved 107 6,0
Langeland 14 5,9
Esbjerg 152 5,9
Thisted 60 5,8
Vordingborg 56 5,7
Odsherred 37 5,6
Mariagerfjord 55 5,6
Struer 29 5,5
Nyborg 38 5,4
Morsø 26 5,4
Gribskov 49 5,3
Stevns 25 5,2
Vejen 54 5,1
Hvidovre 56 5,1
Varde 61 5,0
Brønderslev-Dronninglund 42 5,0
Skive 55 5,0
Hjørring 76 5,0
Assens 50 5,0
Tønder 45 4,9
Frederiksberg 76 4,9
Horsens 89 4,9
Halsnæs 31 4,7
Faaborg-Midtfyn 55 4,6
Billund 29 4,6
Jammerbugt 41 4,5
Norddjurs 37 4,5
Randers 91 4,4
Herlev 26 4,4
Ballerup 47 4,3
Holstebro 58 4,3
Glostrup 18 4,3
Svendborg 55 4,3
Sorø 29 4,2
Frederikshavn 54 4,2
Faxe 34 4,1
København 362 4,1
Vejle 102 4,1
Aabenraa 56 4,1
Vesthimmerlands 36 4,0
Rødovre 31 4,0
Helsingør 55 4,0
Nordfyns 27 3,9
Tårnby 34 3,9
Viborg 84 3,8
Haderslev 49 3,8
Fredericia 42 3,8
Ringsted 29 3,8
Hedensted 44 3,8
Kerteminde 20 3,7
Århus 223 3,6
Sønderborg 63 3,6
Vallensbæk 11 3,6
Høje-Taastrup 40 3,6
Greve 42 3,6
Frederikssund 37 3,5
Middelfart 30 3,4
Brøndby 25 3,4
Gladsaxe 49 3,4
Herning 66 3,3
Ålborg 126 3,2
Ishøj 16 3,1
Odense 122 3,1
Ringkøbing-Skjern 45 3,1
Kolding 63 3,1
Roskilde 57 3,1
Solrød 16 3,0
Silkeborg 65 3,0
Køge 41 2,9
Bornholm 25 2,9
Furesø 28 2,9
Hillerød 33 2,8
Rebild 20 2,7
Syddjurs 26 2,7
Egedal 30 2,7
Skanderborg 39 2,6
Hørsholm 14 2,5
Lyngby-Taarbæk 27 2,5
Lejre 16 2,4
Rudersdal 30 2,3
Odder 12 2,3
Gentofte 36 2,2
Ikast-Brande 21 2,2
Favrskov 24 2,0
Albertslund 13 2,0
Fredensborg 18 1,9
Allerød 9 1,4
Lemvig 6 1,2
Fanø n.a. n.a.
Læsø n.a. n.a.
Dragør n.a. n.a.
I alt 4.847 4,0

Kilde: Aktiviteten 2008 takstsystem 2009 LPR pr. 10. marts 2009, LPR psykiatri 2008 pr. 10. marts 2009, KØS (person detaljer)

Anm.: NA - angiver, at værdien er uoplyst, da det absolutte antal er under 5. 

Offentlig betalt alkoholbehandling

Blandt borgere i offentlig betalt alkoholbehandling, som har svaret på spørgsmålet om hjemmeboende børn under 18 år, angiver omkring 20 % at have hjemmeboende børn under 18 år. Heraf har hovedparten et eller to børn. Det drejer sig om i alt 3.424 børn under 18 år, der bor sammen med en borger i alkoholbehandling.

Der er en del familier, hvor det er uoplyst, om der er hjemmeboende børn. I alt drejer det sig om 2.333 borgere i offentlig betalt alkoholbehandling, svarende til omkring 19 % af de, der er registreret i behandling.

Tabel 19 - Hjemmeboende børn til borgere i offentligt finansieret alkoholbehandling i 2008

Hjemmeboende børn < 18 år, oplysning fra borgere i offentligt finansieret alkoholbehandling i 2008.

Antal hjemmeboende børn under 18 år - både egne og andre tilknyttet husstanden Antal klienter Procentvis fordeling (%)
0 børn 7.952 79,6
1 barn 985 12,4
2 børn 796 8
3 børn 216 2,2
4 børn 39 0,4
5 børn 5 0
>5 børn 3 0
I alt 9.996 100

Familiebehandling som led i alkoholbehandlingen

Opgørelsen fra NAB viser også, at kun ganske få borgere - 70 i alt, har modtaget familiebehandling. Det lave antal kan ikke kun ses som udtryk for, at få modtager familiebehandling, men må også ses i lyset af, at behandlingsoplysningerne først blev obligatoriske at indberette midt i 2008 og den generelle underrapportering i NAB.

Tal på alkohol i kommunerne
7. Opmærksomhedspunkter og forebyggelsesperspektiver

Samlet set giver rapporten et billede af de sundhedsmæssige belastninger af danskernes alkoholforbrug - borgernes helbredsmæssige belastninger, kommunernes økonomiske og behandlingsmæssige udfordringer, og omfanget af børn, som lever med forældre, der har alkoholproblemer.

Analyserne giver den enkelte kommune mulighed for at se på egne tal - og relatere disse til andre kommuner. Analyseresultaterne giver samtidig kommunen en anledning til og mulighed for at drøfte prioritering og kvalitet i deres fremtidige indsats på alkoholområdet.

Har den enkelte kommune kendskab til de børn, der belastes af forældres alkoholforbrug?

Pårørende til borgere med alkoholproblemer er ofte mindst lige så belastede som den, der drikker, og børn er en særligt sårbar gruppe. Analysen viser, at knap 5.000 børn under 18 år har forældre, der i 2008 har haft kontakt med hospital på grund af følger af for stort alkoholforbrug. Selvom denne analyse ikke giver et samlet billede på, hvor mange børn, der lever i en familie med alkoholproblemer, så giver denne analyse den enkelte kommune et overblik over hvor mange børn, der kan være belastede af  forældre, der har et så stort alkoholforbrug, at det har medført hospitalskontakt. Dermed er der mulighed for at vurdere, om der er et tilstrækkeligt kendskab til børnene, om der gøres tilstrækkeligt for at finde børnene, og om børnene får den nødvendige opmærksomhed og støtte.

Det giver kommunen muligheden for at give handlevejledninger og -praksis vedrørende opsporing og hjælp til børn i familier med alkoholproblemer et eftersyn. Har personalet i eksempelvis daginstitutioner, skoler, klubber, arbejdsmarkedsafsnit klare handleanvisninger for opmærksomhed og indsats? Er der behov for at justere på de eksisterende handleanvisninger eller er de tilfredsstillende? Efterleves handleanvisningerne og føler personalet sig tilstrækkeligt uddannet?

Et generelt samarbejde mellem hospital og kommune kan understøtte, at disse børn opspores og kan få den fornødne hjælp.

Med den eksisterende registrering i alkoholbehandlingscentrene om hjemmeboende børn får kommunerne tillige mulighed for at vurdere børnenes behov for støtte og inddrage dem i familiebehandling.

Analyserne kan også give overvejelser om udvikling og planlægning af familietilbud ved alkoholbehandlingsinstitutionerne. Det kan være relevant for både de behandlingsinstitutioner, der ikke har et familietilbud, men også i relation til kapaciteten for alle de behandlingsinstitutioner, der allerede har et sådant tilbud.

For knap hver femte klient i alkoholbehandling er det uoplyst, om der er hjemmeboende børn. Dette vanskeliggør kommunernes mulighed for at vurdere de pågældende børns behov og inddrage børnene i behandlingen. Derfor opfordres til lokale drøftelser vedrørende registreringspraksis ved indberetning til NAB.

Er der tilstrækkeligt fokus på unges høje alkoholforbrug ved samme lejlighed?

Alkoholindtagelse giver ikke alene risiko for helbredsskader på lang sigt, men stor indtagelse ved samme lejlighed kan udgøre en risiko. Analyserne viser, at mere end 1.500 unge i alderen 15-19 år i 2008 har været så svært akut påvirkede af alkohol, at der har været kontakt til hospital, og at 25 unge under 30 år i perioden 2002-2008 er døde som følge af alkoholindtag.

Analysen med de kommunale tal giver kommunen mulighed for at vurdere de lokale forhold og få drøftet de lokale initiativer på området. Er der den tilstrækkelige opmærksomhed, uddannelse og dialog med unge og med forældre om alkohol og om de unges beruselseskultur? Har kommunen en god alkoholpolitik for kommunens institutioner og for festarrangementer uden alkohol for de unge? Er der et godt og bredt samarbejde mellem de mange aktører, der arrangerer fester for unge? Udnyttes samarbejdet tilstrækkeligt i bestræbelserne for at sikre ansvarlighed ved udskænkning for på den måde at understøtte et trygt natteliv for de unge?

De lokale tal kan bruges til at kaste lys over området, og eventuelle fremtidige analyser kan anvendes i opfølgning på initiativer.

Et fåtal af danskere med alkoholproblemer modtager medicinsk eller offentligt finansieret alkoholbehandling

I 2008 modtager 12.300 borgere offentligt finansieret alkoholbehandling på alkoholbehandlingscenter, mens 25.600 er i medicinsk behandling. Holdt op imod estimatet fra 2005, der viser, at 140.000 er afhængige af alkohol og 585.000 har et skadeligt forbrug indikerer det en underbehandling i forhold til problemets omfang. Dette bakkes op af udenlandske undersøgelser, der viser, at kun 5 % med et storforbrug eller skadeligt forbrug er identificerede og tilbudt kort intervention i almen praksis, og mindre end 5 % med alkoholafhængighed har været henvist til specialistbehandling.

Forebyggelses - og behandlingsmulighederne er imidlertid gode. Dette behandlingspotentiale er et vigtigt fokusområde for kommunerne, som med fordel kunne udnyttes, da det i høj grad er kommunerne, der oplever de direkte og afledte økonomiske konsekvenser af alkoholoverforbrug og -afhængighed. Den enkelte kommune kan bruge de lokale tal i drøftelser om praksis for opgaverne med at opspore, henvise og tilbyde rådgivning/behandling til borgere med alkoholproblemer. Udnyttes mulighederne tilstrækkeligt i den borgerkontakt, som mange af kommunens ansatte i forvejen har med borgerne - eksempelvis sagsbehandlerne? Har kommunen en politik/handlevejledning for de ansatte på dette område? Er der samarbejde med områdets praktiserende læger om opgaven med at identificere og tilbyde hjælp til borgere med alkoholproblemer? Er adgangen til alkoholrådgivning/-behandling i kommunen let og er samarbejdspartnere og borgere tilstrækkeligt informerede om tilbuddene?

Kan styrket kommunal indsats på behandlingsområdet forventes at nedsætte udgifterne til medfinansiering af hospitalsvæsen?

Opgørelsen giver kommunen et samlet overblik over de kommunale udgifter til medfinansiering i hospitalsvæsen samt de nationale udgifter til alkoholbehandling. På Danmarks Statistiks hjemmeside er det desuden muligt at trække data vedr. de kommunale udgifter til alkoholbehandling. På sigt giver det kommunerne mulighed for at følge området og relatere udgifterne til forskellige initiativer som fx en styrket tidlig indsats og et styrket samarbejde med de praktiserende læger. I dette opfølgningsarbejde bør kommunen også inddrage de kommunale udgifter til sociale ydelser, som kommunen giver til borgere med alkoholproblemer. Det kan være udgifter til forskellige former for forsørgelse, anbringelse af og anden støtte til børn.

Nedsættelse af et for stort alkoholforbrug giver helbredsmæssige gevinster og nedsætter desuden risikoen for ulykker. Det må derfor forventes, at en styrkelse af indsatsen for at hjælpe borgere med alkoholproblemer vil nedbringe udgifterne til hospitalsvæsen.

Opsummering af nøgletal på regionsniveau

Til brug for sammenligning bringes nedenfor en tabel med udvalgte nøgletal på regionsniveau. Opgørelsen kan dels anvendes af den enkelte kommune til at vurdere de lokale forhold, men kan også anvendes i dialog med Regionen om de fremtidige alkoholpolitiske initiativer, herunder om koordination og sammenhæng i patientforløb. 

Tabel 20 - Regional opsummering af alkoholnøgletal i 2008

Regional opsummering af udvalgte nøgletal fra publikationen

2008

Borgere > 14 år

Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Midtjylland Region Sjælland Region Nordjylland
Andel med storforbrug, %** 16,8 12,2 14,5 15,6 13,4
Andel med skadeligt alkoholforbrug, %** 10,4 7,9 6,9 6,6 5,1
Andel med alkoholafhængighed, %** 2 2 2 1,8 0,4
Antal borgere i offentlig betalt alkoholbehandling 4.750 3.477 1.617 1.749 444
Antal borgere i offentlig betalt alkoholbehandling pr. 1.000 borgere* 3,6 3,6 1,6 2,6 0,9
Antal borgere i medicinsk alkoholbehandling 7.031 5.706 5.726 4.177 3.017
Antal borgere i medicinsk alkoholbehandling pr. 1.000 borgere* 5,4 5,8 5,7 6,1 6,6
Antal alkoholrelaterede kontakter til hospital 42.200 17.267 15.736 13.286 5.550
Antal alkoholrelaterede kontakter til hospital pr. 1.000 borgere* 32,1 17,6 15,7 19,2 11,6
Antal borgere med alkoholrelaterede kontakter til hospital 9.091 5.339 2.352 3.907 5.047
Antal borgere med alkoholrelaterede kontakter til hospital pr. 1.000 borgere* 7,0 5,4 4,9 5,7 5,0
Antal alkoholrelaterede dødsfald 682 402 375 308 182
Antal alkoholrelaterede dødsfald pr. 1.000 borgere* 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4
Antal borgere med kontakt til hospital med alkoholbetinget skrumpelever 1.051 591 554 441 205
Antal borgere med kontakt til hospital med alkoholbetinget skrumpelever pr. 1.000 borgere* 0,8 0,6 0,6 0,6 0,4
Antal 15-19 årige med kontakt til hospital med akut beruselse/forgiftning 391 376 330 235 179
Antal 15-19 årige med kontakt til hospital med akut beruselse/forgiftning pr. 1.000 borgere 4,4 4,8 4,2 4,5 4,7
Antal 20-29 årige med kontakt til hospital med akut beruselse/forgiftning 468 301 385 175 179
Antal 20-29 årige med kontakt til hospital med akut beruselse/forgiftning pr. 1.000 borgere 2,1 2,5 2,6 2,5 2,8
Kommunal medfinanciering ( i kr. 1.000), kr. 29.607 27.042 41.416 25.493 11.748
Kommunal medfinanciering pr. borger*, kr. 33.8 27.3 33.6 27.3 24.5

* standardiseret for køn og alder

** Kilde: Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet. Alkoholforbrug i Danmark.

Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og afhængige. 2008. Se også definitioner af storforbrug, skadeligt alkoholforbrug og alkoholafhængighed i denne.

Bygger på 2005 tal.

Tal på alkohol i kommunerne

Tal på sundhed i kommunerne

Tal på sundhed i kommunerne er et pilotprojekt, som har fokus på en bedre udnyttelse og formidling af den viden, der findes i Sundhedsstyrelsens registre med relevans for kommunerne. I første omgang er der udarbejdet to analyser om hhv. alkoholområdet og diabetes.